Sylt
Hybenrosesirup
Hybenroser på flaske. Simplere og at lave end hyldeblomstsaft og fuldstændig fantastisk at servere for børn som saft eller til voksne i drinks. Lige så lyserød og parfumeret som de hybenroser den er lavet på. Rent ud sagt ret fantastisk, så det var lidt af et chok da jeg fandt ud af at den endnu ikke havde ramt Fodertruget. Vi har nemlig lavet den i årevis.
Ingredienser:
4 l Rosenblade
3½ l vand
1½ kg sukker
1 brev citronsyre (30 gr)
Hvis ønskes Atamon
(En del opskrifter anvender ca. ½ æblesaft, ½ vand, men faktisk synes jeg det smager bedre/renere uden æblejuicen)
Fremgangsmåde:
Bred rosenbladene ud og fjern så meget skrammel som muligt (blade og dyr). Kom dem i en stor gryde (ikke aluminium, det bliver angrebet af syren) og hæld vandet over. Kog op og lad det koge i 5-8 minutter. Roserne mister nu farven fuldstændig. Det er der heldigvis råd for. Nu tilsættes citronsyren og på magisk vis bliver saften lysende rød på få sekunder. Lad det stå og køle af til det er lunkent. Sigt rosenbladene fra, tilsæt sukkeret til saften og kog den op. Skum grundigt af og hæld det varmt på rene flasker (skoldede eller spiritusskyllede) Vi tilsætter altid atamon af hensyn til holdbarheden, men gør hvad i finder bedst.
Saften kan drikkes fortyndet med vand, blandet med en tør prosecco eller som herunder, i en drink med gin (eller vodka), danskvand og en smule citronsaft.
Fermenteret Chilisauce produceret i 2022 og frem.
No. 1 2022
Indhold: Chili : Amarillo, Monkeyface, Gul Habanero, Dutch Gul, Lemon Drop, Cheyenne, Gul Rocoto Tilsat egeklods under fermentering.
5% salt – 5 ugers fermentering.
Tilsmagt med vineddikke og rørsukker.
Beskrivelse: Meget frugt i duften (abrikos og mango), forførende.
Styrke: 7/10
No. 2 2022
Indhold: Chili : Barak 177 gr, Serano 222 gr
Tilsat egeklods under fermentering.
5% salt – 5 ugers fermentering.
Tilsmagt med vineddikke og rørsukker.
Beskrivelse: Frugtig og aromatisk
Styrke: 8/10
No. 3 2022
Indhold: Chili: Chicken Claw 205 gr, Omnicolor 238 gr, Peter penis 44 gr.
Tilsat egeklods under fermentering.
5% salt – 7 ugers fermentering.
Tilsmagt med vineddikke og rørsukker.
Beskrivelse: Lidt uren, ligefrem styrke
Styrke: 6/10
No. 4 2023
Indhold: Chili: Amarillo, Gul Rocoto, Cheyenne, Dutch gul, Gul Habanero, Monkey Face.
5% salt – 6 ugers fermentering.
Tilsmagt med vineddikke og rørsukker.
Beskrivelse: Mild men frugtrig
Styrke: 6/10
No. 5 2022
Indhold: Rød & Gul Rocoto.
5% salt – 6 ugers fermentering.
Tilsmagt med vineddikke og rørsukker.
Beskrivelse: Velsmagende med et hint af melon
Styrke: 7/10
H+H 2023
Indhold: 375 g Hyben, 100 g Rød habanero.
4% salt – 4 ugers fermentering
Tilsmagt med citron og sukker
Beskrivelse: Frugt, lidt uren. En svag duft af acetone. Brugbar men ikke så vellykket.
Styrke 3/10
No. 6 2023
Indhold: Omnicolor, Chicken Claw, Tehrani, Espelette, Barak, Serano, Bolivian.
5 % salt 6 ugers fermentering med eg
Tilsmagt med vineddike og sukker
Beskrivelse: Virkelig dejlig duft og smag. Frugtig og dyb aroma afløst af intens varme i hals der dog ikke kammer over.
Styrke: 8/10
No. 7 2023
Indhold: Lemon drop, Dutch gul, Rocotogul, Monkeyface, Peperoncini, Omnicolor, Aji Mango, Habanero Lemon, Gul habanero.
5% saltlage med eg
Tilsmagt med vineddike og sukker.
Beskrivelse: Vidunderlig duft af tropiske frugter. God vedholdende smag. På trods af de relativt stærke chili i saucen en god men behersket varme
Styrke: 7/10
No 8: 2024
Indhold: Monkey Face, Gul Rocoto, Habanero Lemon, Lemon Drop, Erotica, Amarillo.
5 % saltlage med eg
Tilsmagt med eddike og sukker og tyndet med vand
Beskrivelse: Velsmagende men fortyndet i overkanten. God duft
Styrke: 5/10
No 9: 2024
Indhold: Cayenne, Vicents Habanero, Dutch Rød, Aji Bolivian, Madagaskar, Aji Rivo, Aji Benito.
5% saltlage med eg.
Tilsmagt med vineddike og sukker og en smule vand.
Beskrivelse: Abrikos og lidt gæret æble, meget velduftende. Slutter varmt på spidsen af tungen
Styrke: 6/10
Fermenteret chilisauce a’la tabasco
Der har tidligere været indlæg om fermenteret chilisauce her og her på fodertruget, men da vi aldrig rigtig bliver færdig med at udvikle på vores opskrifter er her en opdatering og videreudviklet version af tabascosaucen.
Fremgangsmåden svare til den tidligere beskrevne men vi har tunet en del på efterbehandlingen af den fermenterede chilimasse.
Herunder et billede af en nystartet portion. Denne består hovedsalig af Basket of fire og en smule Acapulco purple
Udover chilierne er der en egetræsklods begravet i massen og en gammel glasprop der klemmer chilien ned i saltlagen.
Fermenteringsglasset er købt hos Dansk Hjemmeproduktion, men har desværre en svaghed. Metallåget vil have en tendens til at blive angrebet over tid af salt og syreindholdet i blandingen. Istedet kan man købe låg i plast og glas fra Hjemmeriet hvor du også vil kunne købe vægtsten til glassene. De er dog ikke på lager i skrivende stund,ellers havde vi brugt det istedet for glasproppen. Bemærk fodertruget på ingen måde er støttet eller sponseret af de to hjemmesider. Det er kun fordi vi har god erfaring med begge steder, at jeg nævner dem.
Chilisauce a’la tabasco efter revision.
Du skal bruge:
Fermenteringsglas med gærrør og evt. en lille egetræsklods.
Til fermenteringen bruger du
- 500 g chili af eget valg
- 25 g havsalt
- 200 g saltvand i 5% opløsning d.v.s. 10 g havsalt opløst i 190 g vand
Cayenne på vej til fermentering 😉
Skyl chilierne let og fjern stilken. Blend chili og salt sammen og klem det sammen om den skoldede egetræsklods i det ligeledes skoldede fermenteringsglas. Læg vægt på toppen og hæld saltvand over til alt er dækket. Er der ikke nok vand til at dække chilierne laver du blot en saltvandsopløsning mere og hælder over til alt er dækket. Sæt låget på og sæt gærrøret i med en anelse væske i så overtrykket kan komme ud men der ikke kan komme ilt ned og forstyrre vores mælkesyrebakterier.
Nu spørger du måske om hvor mælkesyrebakterierne kommer fra. De er simpelthen overalt. De lægger sig som en lille film på alt, så selvom du har skyllet dine chilier, så vil der være mælkesyrebakterier tilbage på dem. Og når saltkoncentrationen er så tilpas høj som her er stort set alle andre bakterier hæmmet i at gro så mælkesyrebakterierne får meget hurtigt overtaget i blandingen og slår alt andet ihjel.
Egetræsklodsen har kun betydning for smagen. Tabascosauce, der er inspirationskilden til denne sauce, lagres og fermentere på egetræsfade over 3 år. For at få lidt af den smag med i vores sauce kommer vi ofte en klods af egetræ ned i blandingen. Den skal selvfølgelig være ubehandlet uden lak og farverester og skoldet.
Stil dine fermenteringsglas mørkt. Efter et par dage skulle du gerne se gæringen tage fart med rigelige blob fra gærrøret. Efter 2 uger vil gæringen tage lidt af, men mælkesyrebakterierne bliver ved med at udvikle sig, nu bare i et langsommere tempo. Lad blandingen stå i mindst 8 uger.
Efter fermentering:
Nu skal du bruge en sigte, en metalske og en lille tragt samt glasflasker til chilisaucen.
Du skal også bruge.
- ½ dl hvidvinseddike + tilsmagning
- 70 g sukker + tilsmagning
- evt. vand
- evt. en smule Atamon
Efter 8 uger finder du din blender frem og de glas du vil have den endelige chilisauce i. Gerne små glasflasker. Vores er 60ml store.
Flaskerne skel være pinligt rene, jeg skolder dem gerne sammen med skruelåg og det værktøj jeg gerne vil bruge (sigte, ske, tragt m.m.)
Cayenne efter kærlig behandling
Chilimassen hældes i blenderen sammen med eddike og det meste af sukkeret men hold lidt igen på sukkeret. Man kan altid tilsætte mere, men man kan ikke tage det ud af blandingen når det først er kommet i.
Kør for fuld skrue i 5 min. og nu skal du til at smage din sauce til. Er den sur eller sød nok? Sukker er med til at fremhæve chiliens smag og dæmpe styrken en smule, men der må endelig ikke komme for meget i. Det samme gælder eddiken så smag hellere til over et par gange, ellers risikere du at ende med noget der smager af stærkt vingummi. Styrken kan du regulere med mængden af vand, men husk at du spiser normalt ikke chilisaucen alene, der må godt være blæs på.
Når du er tilfreds med smagen passere du chiliblandingen gennem en sigte. Brug den skoldede ske til at mase så stor en mængde af væde og frugtkød gennem sigten som muligt.
Vil du være sikker på at chilisaucen kan holde, så bør du komme atamon i nu. Det er selvfølgelig op til dig selv. Husk blot på at den ikke er varmebehandlet så den vil kunne give grobund for vækst af uønskede bakterier. Vi bruger en anelse for en sikkerheds skyld.
Smuk farve på vores gule fermenterede chilisauce
Et lille udpluk fra vores saucer. Måske er vi en anelse besat af chili?
God fornøjelse.
Palles Pâté de canard
Historien om hvordan nærighed og trangen til Pâté de canard kan føre til kreativitet 😉
Som det tidligere er sket for os, se her f.eks, førte impuls og nærighed til aktion i køkkenet.
Et almindeligt lille glas andepate der stod til ca. 75 kr. i forretningen fik Palle til at gå hjem for at lave sin egen version. Det måtte kunne gøres både billigere og sandsynligvis også bedre selv.
Og der lå sørme andelever, andekød, spæk og svin i fryseren så hvorfor ikke kaste sig ud i eventyret
når resultatet kunne blive således.
Ingredienser:
- 600 gr. andekød – bryst/lår
- 500 gr svinekød
- 300 gr andelever
- 190 gr svinespæk
- 3 æg
- 175 – 200 gr løg
- 2 fed hvidløg
- lille bundt salvie
- 1 spsk. frisk timian
- 1 tsk. revet appelsinskal
- 1 spsk. salt
- ½ spsk. knust peber
- 250 ml andesuppe fra fond.
- 3 spsk. cognac
- 1 spsk. madeira
Fremgangsmåde:
Hak kød, lever, fedt, løg, hvidløg samt salvie og timian. Vælg din hulskive efter hvor fin du vil have din paté. Denne er lavet på den mellemste og er relativ grov. Franskmænd ville kalde det en landpaté.
Rør herefter farsen med de øvrige ingredienser.
Den rørte fars hældes i henkogningsglas ca. 2/3 fyldt og toppes med et salvieblad og en tesk. andefedt øverst.
Den kan også fint bages i en terrin eller to istedet, men så vil holdbarheden være noget lavere.
Bages uden låg i vandbad i 55 min ved 200° Herefter lukkes glassene med gummiringe og låg og bages videre i 5-7 min eller til man kan se, at det bobler i glassene. Boblerne sikre at alt er 100° varmt og dermed sterilt.
Hvis dine låg er tætte og du er sikker på at patéen har været oppe at koge i glassene, burde de kunnet holde sig i meget lang tid uden at komme på køl. Vi er dog et par bangebukse og har fundet plads til dem dybt inde i vores køleskab.
Server med brød og surt. F.eks. marmelade d’oignon, skiver af saltzgurken, syltede løg eller en cornichon.
Bon appetit
Fermenteret peberfrugt, så bliver det ikke nemmere.
Igen en fermenteringsopskrift, nu med fermenteret peberfrugt.
Forleden nævnte min svigersøster, Birthe syltede peberfrugter i en samtale om tilbehør til og hurtige forretter. Og jeg kom til at tænke på den tyrkiske eddikesyltede version uden sukker. Og om man kunne lave en fermenteret version i stedet. Måske den i virkeligheden var fermenteret fra start men man siden for at masseproducere var overgået til syltning med eddike. Nå, det var alt sammen med til at give mig blod på tanden.
Alt det tager er et par små forberedelser, en lille uges tid på køkkenbordet. Og halleluja, så er der serveringsklar velsmagende fermenteret peberfrugt.
Det gik så godt at vi allerede nu har sat to nye glas over. Denne gang et med grønne og et med røde peberfrugter.
Fermenteret peberfrugt er en fantastisk begynderopskrift for jer der er lidt usikre at gå igang. Den er nem at lave og resultatet er meget velsmagende så nu er der ingen undskyldninger tilbage.
Opskriften følger her.
- 2 pæne røde eller grønne peberfrugter (økologiske)
- 1 kålblad (økologisk)
- 1 l vand
- 50 gr. havsalt
Og du skal bruge et skoldet 3/4 l glas med et tætsluttende låg.
Bland vand og salt grundigt så al saltet er opløst. Det er vigtigt ikke at bruge almindeligt køkkensalt, fordi der er tilsat jod. Jod virker hæmmende for de mælkesyrebakterier vi gerne vil have gang i.
Skyl peberfrugterne og kålbladet. Det er vigtigt at bruge usprøjtede grøntsager. Kemikalier og mælkesyrebakterier virker skidt sammen, så brug helst økologiske grøntsager.
Skær peberfrugten fri af kerner og top og skær i 3 cm brede stykker. Pres peberfrugten godt ned i det skoldede glas.
Dæk helt med den kolde saltlage og pres kålbladet ned over peberfrugterne så også det er dækket af lage. Kålbladet bruges for at sikre der er mælkesyrebakterier tilstede.
Sæt låg på. Du bør løsne låget en smule hver dag for at lade evt. overtryk slippe ud men lad endelig være med at åbne helt op. Den iltfattige luft der dannes over lagen beskytter mod skimmel og mug. Alternativt kan du bruge glas eller krukker specielt lavet til fermentering. Du kan nu købe glas i Danmark hos Dansk Hjemmeproduktion.
Tidligere måtte man importere dem fra USA hvilket både var dyrt og besværligt. Jeg er nu lidt spændt på hvor godt Dansk Hjemmeproduktions variant med metallåget klare den kraftige saltlage over tid.
Efter 1 uges tid er det på tide at smage på peberfrugterne. Der vil nok være dannet et hvidt lag af kamgær på toppen af peberfrugterne og saltlagen er blevet sløret at se på. Det er helt naturligt og en del af processen. Til gengæld må der ikke være det mindste spor af mug. Er der det skal peberfrugterne kasseres. Det vil typisk kunne ske hvis peberfrugt og kålblad ikke er dækket helt af saltlagen. Jeg har heldigvis ikke oplevet mug endnu så hvis du bare er lidt påpasselig så skal det nok gå godt.
God fornøjelse med fermenteret peberfrugt.
Saltzgurken, saltede fermenterede agurker.
Endnu en af de simple opskrifter. Saltzgurken som mutter lavede dem.
Det er så nemt at det nærmest er til at græde over. Og så smager de fantastisk når de er fermenteret.
Man skal dog gøre sig klart, de er meget anderledes end almindelige syltede agurker.
Her er hvad der skal bruges til saltzgurken.
Ingredienser:
- 2 kg økologiske drueagurker
- 4-5 dildkroner
- 8 skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk peber
- 1 spsk korianderfrø
- evt. 1 kålblad fra et økologisk kålhoved
- 5% saltlage lavet med havsalt til alt er dækket.
Fremgangsmåde:
Rens drueagurkerne meget grundigt for jord og skær enderne af så saltlagen nemt kan komme ind i agurkerne.
Rens dildkviste grundigt.
Læg agurker, løg, de pillede hvidløgsfed og dildkviste ned i en skoldet krukke. Hæld peber og korianderfrø i krukken. Hvis du ønsker at sikre der er de rigtige bakteriekulture tilstede kan du lægge et rengjort kålblad ned over. Da mælkesyrebakterier findes overalt er det dog ikke strengt nødvendigt med kålbladet. I Tyskland bruger nogle istedet vinblade. Vi undlod helt og fik alligevel en fin gæring igang meget hurtigt, så det burde ikke være nødvendigt. Øverst lægges en tallerken så agurker, løg og dildkroner bliver holdt nede under overfladen på saltlagen når den til sidst hældes over det hele.
For hver liter vand der skal bruges skal der blandes 50 g havsalt i. Det er vigtigt at det er havsalt eller et andet naturlig salt. Almindeligt salt har som oftest er tilsat jod, og jod kan forstyrre fermenteringen.
Man kan, for at fremskynde opløsningen af saltet, varme en smule af vandet op, røre saltet ud i, og til sidst fortynde med resten af vandet.
Vandet skal have stuetemperatur når det hældes over agurkerne. Er det varmere, risikere du at slå de gavnlige og dyrebare mælkesyrebakterier ihjel.
Læg et låg over krukken og lad stå ved stuetemperatur i minimum 14 dage. I denne periode vil mælkesyrebakterierne begynde at arbejde og give smag til agurkerne. Samtidig vil der blive trukket en del væske ud af agurkerne.
Bliv ikke bekymret hvis der dannes et hvidt slør på toppen af indholdet. Det er helt naturligt, men skulle der istedet opstå mug på toppen skal indholdet kasseres.
Det kan ske hvis ikke alt er dækket af saltlagen.
Agurkerne kan efter fermenteringen overføres til skoldede glas. Lagen, der nu er uklar mælket hældes over agurkerne. Sørg igen for at alt dækkes af lagen. Læg låg på og sæt køligt.
Vi bruger bl.a. saltzgurken hakket sammen med denne pickles og mayonnaise til at lave en glimrende remoulade.
God fornøjelse med dine saltzgurken.
Sriracha – på rød habanero
Sriracha laves oftest på jalapenõ, serrano eller lignende mellemstyrke chilier omkring 4-6 på en skala fra 0 til 10.
Jeg fik dog frygtelig lyst til at forsøge mig med rød habanero der ligger noget højere oppe, omkring 10 eller 10+.
Især fordi jeg så godt kan lide den fantastiske frugtige duft og smag habanero har udover deres umiddelbare styrke. Der er især abrikosduft i sådan en fætter.
Sriracha er en fermenteret chili/hvidløgssauce der oprindelig kommer fra Thailand og den er virkelig nem at lave selv.
Iøvrigt er det mit beskedne forslag til hvilke chili du kan bruge. Bare vægtforholdene bibeholdes, kan du lave saucen på præcis den chili du bedst kan lide, stærk eller svag. Jeg tror nu nok jeg ville tøve med at kalde det sriracha, hvis du ender nede i den allermildeste ende af skalaen.
Runkne kirsebær med dejlig smag
Maj er måneden, hvor kirsebærtræerne springer ud. De japanske er allerede i fuld gang i april, men de danske kommer inden længe. De senere år har vores spisekirsebærtræ, af sorten Stella, givet mange, mange bær. 
Hvad stiller man op, når maverne er mere end fulde af frisk frugt, syltetøjet er kogt og kagerne bagt, men træet stadig bugner?
Man sylter de sidste, så de blandt andet egner sig perfekt til ost.
Da de som regel vækker glæde hos familie og venner, får de, trods det lidet flatterende udseende, en plads her.
Sursøde, syltede kirsebær
Til 1,5 kg kirsebær, rengjorte, men med både sten og stilk i behold, skal du bruge:
3,5 dl. god kirsebærvin (jeg smovser med en ‘Sur Lie’ fra Frederiksdal)
3,5 dl. æbleeddike
500 gram rørsukker
200 gram muscovadosukker
Vin, eddike og sukker koges til en lage. De rengjorte kirsebær lægges i en skål med rigelig plads og lagen hældes over. Stil den tildækkede skål på køl i 3-4 dage.
Fyld bærrene på pinligt rene sylteglas. Rør evt. 1,5 tsk Atamon i lagen, inden du hælder den over bærrene til de er dækket, luk glassene og stil dem mørkt, meget gerne på køl.
Resten af lagen kan koges ind til en delikat sirup, der kan nydes til en fast, tør ost, men den syrligsøde smag egner sig til rigtig mange ting – prøv dig frem.
Grov sennep a’la Fodertruget
Hjemmelavet grov sennep. Hvorfor nu det? Er der nu noget galt med den som du køber nede i netto?
Nej, en standard Dijonsennep skal man ikke forsøge at efterligne, men når det kommer til specialsennep med honning og andre krydderier er det sjovt og nemt at lave sin egen sennep. Og du opnår nemt et resultat der er bedre end det du kan købe dig til.
Sennep kan varieres i en uendelighed med forskellige krydderier og forskellige sukkertyper, prøv f.eks. at erstatte rørsukkeret med honning, brun farin eller moscovado sukker. Krydderierne kan også skiftes ud med andre, men jeg synes allehånden er vigtig. Den er ikke nem at smage direkte i den begrænsede mængde vi bruger, men den lægger en god bund i en sennep. Giver et lille ekstra lag til kompleksiteten.
Den her passer glimrende til de hjemmelavede medisterpølser du kan finde her.
Denne opskrift er udviklet over et par omgange og har et godt bid, uden dog at skræmme børn fra hus og hjem.
¾ dl gule sennepsfrø
¾ dl brune sennepsfrø
3 – 4 spsk. hvidvinseddike
2 spsk. rørsukker
1½ tsk. salt
6 spsk. koldpresset rapsolie
4 tsk. sennepspulver, Colman’s, oprørt i lidt lunkent vand
2 tsk. tørret gurkemeje
2 tsk. tørret estragon
2-3 hele allehånde stødt i morter
2-3 hele enebær stødt i morter
Sennepsfrøene overhældes med rigeligt kogende vand (de suger en del væde) og står i vandet i 8 – 10 timer, herefter hældes vandet fra og frøene blendes groft med stavblender.
Bland nu alle ingredienserne i en skål og smag evt. til med mere sukker eller vineddike.
Kom den rørte sennep i et skoldet sylteglas med skruelåg og stil det i køleskab til modning i mindst 1 uge før brug.
Jo længere du lagre det, des mere sammenhængende bliver smagen.
That’s all.
P.S. Se iøvrigt frem til der vil komme indlæg om hjemmelavet remoulade og sandsynligvis også en krydret ketchup.
Chili-peber chutney
Kan vi blive ved med at skrive om chili? Som i kan se er der ingen ende på opskrifterne. Her en krydret chili-peber chutney der er stærk, uden at den tager livet af dig med mindre du er særlig sensitiv.
Oprindelsen til denne opskrift er Jamie Oliver, men da vi lever i et forhold uden alt for meget kanel (parteneren har et anstrengt forhold til både risengrød og kanel) har han skruet ganske voldsomt ned for det i denne version. Peberfrugter og chili er heller ikke brændt af som i originalen, før de koges sammen med de øvrige ingredienser.
Og skal jeg være ærlig, klæder det chutneyen umanerligt godt. Den virker mere frugtrig og aromatisk, knap så tung som originalen.
Chutneyen er oprindeligt udviklet til at bruges sammen med Welsh rarebit, en type ostebrød (se Wiki her og Jamie her), men den er faktisk rigtig god sammen med ost generelt og kan i en snæver vending også berige et stykke kød med lidt varme.
- 500 gr røde snackpeber
- 200 gr rødløg
- 8 – 10 røde af blandede chili styrke 3 – 7
- 1 kvist rosmarin
- 2 friske laurbærblade
- 3 cm kanelstang (ikke for tyk)
- 100 gr mørk farin
- 150 ml. mørk balsamisk eddike
- Saft af ½ citron
- Olivenolie
- Salt og peber
Kom lidt olivenolie i en lille tykbundet gryde og varm op.
Finthakkede rødløg, laurbærblade, rosmarinkvist, kanelstang, salt og peber svitses i olien ved svag varme i ca. 15 min indtil løgene er helt møre.
Tilsæt herefter finthakkede chili- og peberfrugter, brug helst en minihakker for at det ikke bliver for groft, farin og balsamisk eddike og lad det koge ved svag varme til en tyk klæbrig chutney i ca. 20 -30 min.
Kanelstang, rosmarin kvist og laurbærblade fjernes og chutney’en smages til med citronsaft.
Hæld chutney’en på små skoldede eller atamonskyllede sylteglas og luk straks.
Man kan evt. tilsætte nogle få dråber atamon til den færdige chutney.
Styrken i bestemmer du selv ved valg af chilifrugter.
Her er chili-peber chutneyen serveret på en vulgær 2 årig Beemster med fede proteinkrystaller på en bolle lavet med æblesurdej og det var ikke så ringe endda.