Copenhagen Dining Week 2013

Som sædvanligt har vi også i år kastet os ud i restaurations besøg når nu de deltagende restauranter byder på tre retter for 200 kr. ved den tilbagevendende begivenhed Copenhagen Dining Week.

3 meget forskellige besøg er det blevet til. Desværre uden billeder. Jeg havde mere lyst til at smage end at sidde og blitze løs så i må klare jer uden.

Desværre gik vi glip af Oubæk og endnu værre Restaurationen som står højt på ønskelisten herhjemme. De var udsolgt da vi endelig fik lov at bestille billeter.

Vi startede med Mêleé på Martensens Allé, en lille sidevej til Gammel Kongevej i dejlig gå afstand fra hjemmet.

Stilen på Mêleé er alá bistro. Man sidder tæt og der er en intim stemning. Hyggeligt men støjende. Der var selvfølgelig stuvende fuldt i anledning af Dining week, hvilket ikke gjorde det nemmere at føre en samtale. Men man føler sig velkommen fra det øjeblik man træder ind.

Vi fik

Suppe på puylinser med saltet æble og ristede hasselnødder.

Grisebasse med selleri og surkål

Svesker med mørk chokolade og flødeskum

Suppen kan ikke kaldes smuk, men den var let og meget velsmagende.  Og selve suppen fik et fint modspil fra både den syrlige æblecreme og lidt knas fra hasselnødderne.

Grissebassen var en nakkefilet i tern i en sauce der var domineret af fennikelfrø. Lakridstonerne kunne også findes i surkålen med dildfrø og så var der et stykke saltbagt selleri på tallerkenen også.

Det var grundig mad fra Alsace, gedigent lavet men heller ikke mere. Grisen var domineret af fennikelfrø og måske lige til kanten- men det klæder jo det fede kød.

Den største skuffelse var desværre desserten. Svesker uden karakter med flødeskum og en acceptabel chokoladesauce. Havde sveskerne dog blot fået lov til at svømme i lidt spiritus, ville desserten være blevet løftet, men som de serveredes fremtrådte de som kedelige svesker fra den billigste pose i Fakta.

Jeg ved godt 200 kr. ikke er meget og der klart må indgås en del kompromiser undervejs når sådan en middag skal komponeres, men sammenlignet med hvad vi senere på ugen fik, vil jeg nok mene at der blevet skåret lidt for meget på desserten da vi besøgte Mêleé.

Frederiks Have var næste station. Her bestod menuen af.

Cremet blomkålssuppe med syltet blomkål, saltristede mandler og estragon

Kalvetyksteg med selleri, æble og persille

Hvid chokolade trøffelkage med anis og yoghurt/hindbær sorbet samt hindbærskum

Igen, dejlig velkomst, men stilen er klart pæn restaurant. Her tales dæmpet og der er mere plads mellem bordene. Der er dug på bordene og her er betjeningen professionel, hvilket dog  ikke betyder upersonlig.

Blomkålssuppen var intens blomkål med noter fra en god Creme Fraiche. Her kom knaset fra små blomkålsbuketter der var syltet og saltristede mandler. Estragonen gav endelig et dejligt grønt modspil. Super forret

Kalvetykkammen var intet mindre end fantastisk. Fabelagtig smag fra det, som jeg forstod, pandestegte kød. Der var ingen olie brugt til stegningen, den var rullet rundt til der var opnået en kernetemperatur på 55 grader. Overfladen var nærmest forkullet – men var mikrometertynd – og gav en helt fantastik ‘branket’ smag, især til den svage kant af krølfedt. Tilbehøret bagt selleri, sellerimos, kartofler, lidt æbletern og en fornem kalveglace med dildolie.

Desserten var en mazarintæt trøffelkage på hvid chokolade og anisfrø med en dejlig frisk hindbærsorbet og hindbærskum. Og her var vi milevidt fra Mêleé. Højt niveau hele vejen. Det er ikke sidste gang jeg besøger Fredriks Have.

Marv og Ben som sidste restaurant i denne omgang. Igen dejlig velkomst. Også her professionel betjening, dog en lille smule mere afslappet end Frederiks Have.

Menuen var

Laks – Blomkål – Agurk – Kørvel

Gris – Flæskesvær – Selleri – Karse

Æble – Fløde – Brun farin – Hvid Chokolade

Vi startede med en sukker salt gravet laks helt uden krydderier med tilbehør af rå blomkålsbukketer, et par kugler let syltet agurk, blomkålspure og lidt kørvel. Specielt blomkålen komplementerede de sarte laks smukt. Simpelt men godt.

Derefter et stykke langtidstilberedt nakke af gris med tre slags selleri. Saltbagt, som mos og en stor og pasta-tynd skive der lå henover grisen. Øverst var grisen toppet med en crumble af flæskesvær. Her var der velsmag fra første bid. Den langtidsstegte gris var perfekt tilberedt. Super servering.

Til sidst en panna cotta på brun farin. Dertil en tilpas syrlig grøn æbleparfait der modsvarede karamelsødmen perfekt. I bunden en gele på kamille (så vidt jeg husker) og drysset over det hele, karameliseret hvid chokolade. Øj, hvor den sad i skabet. Fedme, den brændt sødme, svage bitternuancer og skarp grøn syre, mit hjerte hvad vil du mere. Marv og Ben er sandelig også rykket godt op på listen over yndlingsrestauranterne.

Alle tre restauranter formåede at levere på højt niveau, på nær den kedelige dessert på Mêleé. Super uge – vi glæder os allerede til næste år.