Seneste opskrifter

  • Smørstegt røget laks med muslingeragout.

    Følgende ret er næsten tyvstjålet fra Nikolaj Kirks kogebog Fisk.

    Vi har tweaket lidt hist og her, bl.a. røget den smørstegte laks, så jeg synes godt vi kan være bekendt at viderebringe den her.

    Resultatet blev ihvertfald intet mindre end fantastisk.

    Laks-2

    • 4 stk. laks i serveringsstørrelse
    • Olie
    • Smør
    • Salt
    • Peber

    Ragout:

    • 1 kg muslinger
    • 2 dl hvidvin
    • 4 dl fiskefond (vi snød og brugte Oscars flydende fiskefond)
    • 75 gr. smør
    • 2 hakkede skalotteløg
    • 2 hvidløgsfed finthakket
    • 1 godt tot plukket persille
    • 2 kviste timian
    • salt
    • peber

    Tomatsalsa:

    • 4 tomater
    • ½ bundt persille
    • 1 hakket fed hvidløg

    Skær skindet af fiskenstykkerne og lav ‘fiskesvær‘ af det.

    Salt fisken på begge sider og lad stå en lille times tid.

    Vask muslingerne grundigt og fjern skægget så de er parat til at blive til muslingeragout.

    Sæt olie over og rist skalotteløg og hvidløg klare i olien sammen med persillen og timianen. Kast de rengjorte muslinger i gryden og hæld hvidvin og fond på. Læg låg på og kog 4 min.

    Tag gryden af varmen og pil muslingerne op. Tag muslingekødet ud af skallerne og læg kødet til side.

    Kog fonden ind til det halve og pisk smørret i. Smag til.

    Imens flår du de fire tomater. D.v.s. skær et kryds ved blomsten på tomaterne. Overhæld dem med kogende vand og lad stå et ½ minut. Køl tomaterne af og pil skindet af dem. Skær i kvarte og fjern kernerne. Skær kødet i små tern.

    Vask persillen grundigt og overhæld den med kogende vand. Køl den ned og pres vandet ud. Hak persillen groft. Bland tomater og persille i fonden sammen med det rå hakkede hvidløg og muslingerne. Varm det op sammen, men pas på, det skal times med laksen, muslinger må ikke få for meget, så bliver de ligsom gummi at tygge på.

    Varm en pande godt op. Kom olie på og steg laksen så den får lidt farve. Kom til slut en klat smør på og lad det bruse op om laksen.

    Læg hvert laksestykke i en varmet dyb tallerken. Læg plastfolie over hver tallerken og pust røg ind under til laksen. Lad stå et minut og pust røg ind en gang til.

    Server med de nyeste og friskeste kartofler du kan skaffe samt ragouten hældt over og et stykke fiske-svær. Det er bare godt.

    Laks-1

  • Fiske-svær

    Fiske-svær inspireret af Cecilie og madklubbens 3 afsnit hvor Søren Gericke som hovedret får serveret en torskeret hvor skindet er bagt sprødt.

    I forbindelse med en servering af smørstegt laks uden skind, fik vi lavet disse fantastiske fiskesvær.

    fiskesvaer-1

    De er sprøde og har en distinkt men ikke overvældende smag af laks. Og så er de ultra nemme at lave.

    Jeg tror faktisk metoden vil kunne bruges med hvilken som helst slags fisk, men vi havde laks på programmet denne dag.

    Skær skindet af din fiskefilet. Jeg synes det er nemmest at placere fileten med skindsiden ned mod spækbrættet, og køre kniven op langs skindet.

    Når du har befriet skindet skal det renses helt ned, der må ikke side noget fiskekød tilbage på overfladen, så får det svært ved at blive sprødt.

    Er det en fed fisk du bruger, så behøver du ikke at komme olie på skindet. Hvis det er torsk eller anden mager fisk vil jeg tro det er en fordel med lidt neutral olie.

    Læg fiskeskindet på et stykke bagepapir der mere end dobbelt så stort som skindet og drys med salt. Vend skindet om og drys også den modsatte side.

    Fold papiret ind over skindet så det er helt dækket. Læg pakken ind i en mikrobølgeovn og placer et fad eller en tallerken oven på pakken så fiskesværen ikke buler op og giv fiskeskindet mindst 3 minutter ved fuld skrue. Kig så til det. Der vil nu være en masse fugt i pakken, men skindet skulle allerede være stivnet en smule. Tag fadet ud og åben pakken så den kan dampe af medens du giver skindet 2-3 minutter mere.

    Voila, smukt pynteskind med dejlig havfrisk smag og et knas der kan spille op mod den relativt bløde servering fisk ofte udgør. Gad vide om man snart kan købe en pose fiske-svær hos sin lokale fiskemand.

    fiskesvaer-2

     

  • Asparges, æg og bacon

    Ja undskyld, jeg ved godt det er for tidligt. Men vi bliver jo nødt til at have opskrifterne parat når sæsonen rigtig begynder. Og det er snart.

    Så lad os kaste os ud i det med det samme.

    Servering

    1 bundt hvide asparges
    4 æg
    2 skiver bacon
    Æble-eddike
    Honning
    Vand
    Sennep
    evt. rapsolie
    Timian til drys

    Æggene har jeg kørt i sous vide 1 time ved 56°  og næste gang jeg gør det skal blommen være en anelse blødere (mindst 1° lavere temperatur), men man kan sagtens nøjes med at servere hele blødkogte æg istedet.

    Bacon ristes op så det bliver knasende sprødt, lægges til affedtning på et stykke fra køkkenrullen og knuses. Brug den bedst bacon du kan få fingrene i, her er det en lidt fed men meget velsmagende bacon fra Ålbæk.

    Bacon

    Jeg blandede en dressing af æbleeddike, vand, lidt honning og sennep samt salt og peber.

    Smag dig frem, syren skal ikke bliver for dominerende og kom evt lidt rapsolie i så den hænger bedre ved aspargesen.

    Skræl aspargesen for alt det hårde og bræk bunden af men gem både skræl og bund.

    Spaaner

    Sæt vand over med en anelse salt og kog asparges-skrællerne i 10 minutters tid. Sigt skrællerne fra og brug så aspargesvandet til at koge dine asparges i. På den måde intensiverer man aspargessmagen, der koger simpelthen ikke så meget smag ud.

    Asparges skal endelig ikke koges for meget. Der skal stadig være lidt bid i efter min mening så jeg har givet disse 4 minutter.

    Skær aspargesen i passende stykker, vend med dressingen og fordel på tallerkener. Placer æggeblommen/ægget på toppen, drys med bacon og  timian, og vrid peberkværnen en gang over herlighederne.

    Som i kan se af nedenstående billede kunne jeg godt have sænket temperaturen i vandbadet til æggene mindst 1 grad, så ville blommen blive mere løbende. Men det smagte godt, også selv om aspargesen kom fra Grækenland.

    Server2

     

  • Et første forsøg med Texturas

    Nu er det vist på tide at indvi jer i hvad der sker her hos den lille kemiker. Efter jeg fuldstændig ufortjent havde vundet en konkurrence hos Kitchentech har jeg gået lidt rundt og eksperimenteret med køkkenkemi – ja faktisk var jeg begyndt så småt med skum og pulver (maltodextrin), men da jeg vandt sættet fra Texturas og ovenikøbet fik et fantastisk kursus i hvad det kunne bruges til hos Condi, har der været eksperimenteret en del mere herhjemme.

    Første forsøg var Estragon blendet med vand og tilsmagt med eddike samt sukker for at nærme mig en tynd bernaise (sukker kan delvist erstatte fedme, kommer du en smule sukker i en dressing behøver den mindre olie). Blandingen blev tilsat lidt xantana (en stivelsestype der virker ved piskning) for at give blandingen mulighed for at klæbe lidt til mundhulen, så den fik større mundfylde. Og så blev der lavet spherer af væsken.

    Spherer

    Resultatet kom til at se således ud, ikke noget at prale af, men som første forsøg vel ok.

    Smagsmæssigt kunne man godt savne både æg og smør.

    Næste gang vil jeg servere  brunet smør pisket i maltodextrin, rå æggeblomme og disse spherer. Så får i en rapport med en mere udførlig opskrift.

     

  • Spiseklubben 9, Geranium’ish

    Will King Smith & Adrian Norwood bag gryderne, begge arbejder under Rasmus Kofoeds vinger på Geranium.

    Adskillige appetitvækkere og en 8 retters menu.

    Vinmenu fra Blancs*

    Alt serveret i Geraniums smukke lokale i Parken på 8 sal venligst udlånt af Rasmus Kofoed.

    Og så var der ellers kaldt ind til spiseklubben med maner.

    Geranium01

    Vi indledte med en lille vinsmagning før selve aftenen startede. Blancs* præsenterede deres vine i et tilstødende lokale, hvor vi samtidig kunne hilse pænt på de af gæsterne vi kendte fra tidligere aftener i Spiseklubbens trygge arme.

    Imens herskede der stilhed før stormen i køkkenet

    Geranium02

    Herover Will King Smith med grydeske.

    Vi blev bænket ved bordene hvor vi fik udsigt til det nu, langt travlere køkken.

    Med champagne i glasset begyndte så en kavalkade af ‘små’ appetizere at ankomme ved bordet.

    Geranium04

    Herover chip af tørret rogn fra kammusling, stenbiderrogn og mayonnaise på søpindsvin. En fabelagtig dyb smag af hav og en start der lovede meget, meget godt.

    Geranium03

    Romainesalat, smeltet speck og revet hasselnød. Mmm.

    Geranium06

    Knasende tør skal af jordskok med kyllingemousse og hyldebærgele. Ahhh

    Geranium05

    Skorzonerod, østersmayo, jordskokchips og østers-urt. Uhmmm

    Geranium07

    Udhulet butternutsquash med pure af yozu (Japansk citrusfrugt) omviklet med en ‘æggestand’ af saltede æggeblommer. Toppet med en syltet vagtelæggeblomme og drysset med reven tørret tun (bonito). Mums

    Geranium08

    En chip lavet af fritteret kikært og skum på havtaske. Og den kunne jeg have spist mig mæt i. Flere af aftenens gæster forsøgte på mere eller mindre opfindsomme måder at tømme koppen helt for den suveræne skum. Nørjh hvor smagte den godt.

    Nu var barren sat og forventningerne til køkkenet vokset skyhøjt.

    Og så gik serveringen af aftenens menu ellers igang.

    Geranium09

    Tynde skiver af fermenteret gulerod, friskost og en sauce på urter. Dejligt let og frisk forår på tallerkenen og et frygtelig uskarpt billede af en skarp servering, sorry.

    Geranium10

    Rå knivmusling, friske og tørrede oliven, ‘panna cotta’ på knivmusling og en is på piment d’espelette. Her ved jeg at flere syntes at det var aftenens bedste servering. En helt genial kombination med den relativt kraftige is over for det rene hav af muslingesmag.

    Geranium11

    Musling, friske skud af grønkål, røget mayonnaise og granité på henholdsvis peberrod/skyr og agurk/eddike/sukker. Rent ud sagt smuk servering med en fabelagtig smag.

    Geranium12

    Lammetartar, saltet lam og tørret lam med fennikel i mange tilberedninger, sennep og syltet citron. Super smuk servering og velsmag i alle hjørner. Nok min favoritservering denne aften.

    Geranium13

    Kyllingevinger paneret i 8 slags kerner, fond af kylling. På toppen chips lavet af de samme frø. Her forlod vi Geranium for at drøne til USA i en kort stund, og så ikke alligevel. Paneringen spillede rigtig godt sammen med den intense kyllingesmag. Og chipsen havde klare mindelser om popkorn selvom smagen var meget mere kompleks. Dejligt.

    Geranium14

    Angus med løg, gele på hyldeblomstedikke og sauce bordelaise. Rødt kød med smag, i en ikke for kompleks servering. Igen usædvanlig smukt præsenteret.

    Geranium15

    Loke og Kornly, smørristet rugbrød, syltede rødbeder og gulerod kompot. Jeg tror at de fleste der har læst lidt på vores blog, har fundet ud af hvor glad jeg er for Arlas Unika oste. Både Loke, en langtidssyrnet flødeost og Kornly, der har lagret i rugkerner, er blandt mine favoritter i serien af de gode oste. Så her blev jeg endnu gladere. Jeg tror rødbeden var dehydreret før den var kogt i en sukkerlage. Konsistensen mindede nemlig meget om jordskokken i  den efterfølgende ret. Kompotten var lavet på rå gulerødder, indkogt saft af samme og æbleedikke. Og alt var perfekt 😉

    Geranium17

    Syltede jordskokker, timianolie og is på brunet smør. Jordskokkerne var først tørret ud, for derefter at blive ‘opblødt’ igen i en sukkerlage. De spillede helt fantastisk sammen med timianolien og isen på brunet smør. Føj hvor kunne jeg godt lide den kombination. Jeg skal ihvertfald til at forsøge mig med parfait på brunet smør. Det smager helt forrygende. Og meget gerne i kombination med jordskokker, også selv om jeg nok ikke har mulighed for at behandle dem på helt samme måde.

    Geranium18

    Marengsmasse, lemoncurd, chokoladekage og pistacie is drysset med ristede pistacienødder. Så blev der sat punktum med maner, og for en gang skyld helt uden lakrids, der ellers er tidens sort 😉

    Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal få sagt tak til Will King Smith og Adrian Norwood der virkelig har knoklet løs for at få enderne til at gå op. Dorte, der er tovholder på spiseklubbens arrangementer, fortalte at de begge havde arbejdet til 5:00 morgen, var dejset om på et par sofaer og  så stået op kl. 8:00 da rengøringen kom, for at arbejde videre, så alt kunne nå at være klar til os når vi kom og give en oplevelse i særklasse.

    Det var en helt usædvanlig aften vi der fik lov at deltage i, også takket være Dorte Leck Fischer og Gastronomisk Innovation der står bag disse fantastiske arrangementer i spiseklubben.

    Tak for mad 😉

    Og som sædvanlig, har i lyst til at læse en grundigere gennemgang og nyde billeder taget af en professionel fotograf, så skulle i tage og ile over til Becauseitmatters.dk hvor Mette Juulsgaard beskriver maden både levende og grundigt og Martin Kaufmann viser sine smukke billeder, lige som han gør her i et stort galleri, hvor man sandelig også kan finde undertegnede på et par af billederne.

     

     

  • Røsti – den nemme måde

    Jeg ved det godt – mikrobølgeovne – hvad kan de dog bruges til – udover at lave popkorn i.

    Her er så lige en ting til , hvor man virkelig kan have gavn af sådan en.

    roosti-2

    Kartoffelrøsti er normalt bøvlet at lave. Det er svært at få formet dem uden at de går fra hinanden på panden – medmindre man bruger mel til at lime den revne kartoffel sammen.

    Her er en metode hvor man starter med at aktivere kartoflens eget ‘klister’ før røsti’en kommer i nærheden af en pande.

    Riv den mængde kartoffel der skal bruges.

    På et bagepapir formes røsti’en i den størrelse du gerne vil give den. Jeg plejer at fylde en udstikker i en passende størrelse og klemme kartoffel-rivet let sammen.

    Sæt bagepapir med wannabe-røsti ind i mikrobølgeovnen.

    Giv den mellem 5 og 10 minutter for fuld skrue ( husk at fjerne udstikkeren før du tænder). Og vupti – nu er Røsti’en fuldstændig sammenhængende.

    Nu mangler der blot en pande der langsomt kan give røsti’en smag af smør og sprød skorpe. Husk salt undervejs.

    roosti-1

    Disse røsti var til lidt stenbiderrogn, creme fraiche og løg. Mmmm.

    God appetit

     

     

  • Chorizo fra bunden af

    Jeg elsker den spanske chorizo, både i den tørrede version, men også i den bløde, der kan steges direkte eller bruges i madlavning som krydderi til en gryderet.

    Faldt over en opskrift  på en blød Mexicansk chorizo på nettet et amerikansk site og tænkte “hej hvorfor ikke prøve”.

    Der skal bruges:

    650 gr nakkefilet
    200 gr spæk
    6 fed hvidløg, hakket
    2,5 spsk ancho chili
    1 spsk sød paprika
    1½ tsk røget paprika
    2 tsk salt
    2 tsk tørret oregano
    1 tsk friskkværnet peber
    1 tsk spidskommen
    1 tsk korianderfrø
    ½ tsk stødt kanel
    ½ tsk stødt nellike
    4 spsk sherryvinedikke

    Det eneste der manglede i huset for at kunne lave dem var Ancho chili pulver.

    Så er det jo rart at en lille frisk tur på gå-ben kan bringe en ind til ChiliHouse i Studiestræde.

    De har alt hvad man kan tænke sig i chilipulver, tørret chili, chilisaucer,chilifrø og chili-tilbehør (også en del man ikke kan tænke sig) og er faktisk etableret helt tilbage i 2006. De har også en webshop tilknyttet, så hvis man ikke lige er i nærheden kan man stadig nyde godt af deres varer.

    chorizo-1

    Ned i fryseren og fiske et af de stykker nakkekam der altid ligger parat dernede og sammen med lidt spæk fra lageret. Og nej, det var ikke det, der sidder under livremmen 😉

    chorizo-2

    Vel hjemme igen skulle der gang i snitteriet. Bitte små tern af nakkefilet og ligeså små tern af spæk.

    chorizo-3

    Her hjalp det at nakkefileten stadig var en smule frossen. Det gør det meget nemmere at skære kødet fint op, og så hjælper det også hvis kniven er skarp.

    I opskriften skulle der også bruges tørret mexicansk oregano. Den blev erstattet med en vild oregano hjembragt fra Sicilien, der er vanvittig aromatisk i forhold til den almindelige oregano.

    chorizo-4

    Spidskommen, sort peber, kanel, nelikke og  tørret oregano ned i morteren for at blive banket til pulver.

    chorizo-5

    Krydderblandingen, salt, ancho chili, røget paprika, edelsüss paprika, knust hvidløg og eddike blandes sammen med kød og spæk. Her skal hænderne i sving. Krydderierne skal formelig mases ind i kødet, vær grundig så alt bliver blandet godt sammen.

    Chorizomassen lægges nu i en trådsi over en skål. Derefter dækkes massen med plastfolie og det hele stilles i køleskabet i 3 dage.

    chorizo-6

    En gang hver dag skal kødet klemmes ned i sien for at fjerne så megen væske som muligt fra kødet. Væsken kassers  På trediedagen kan man som os vælge at putte chorizomassen i tarme, eller man kan nøjes med  at dele den op i passende portioner. Rul derefter hver portion stramt ind i plastfolie og frys ned. Så kan de tages frem efter behov.

     

    chorizo-8

    Her er kødet vendt ud af sien på trediedagen.

    chorizo-9

    Den kvikke læser vil bemærke at der sørme er to slags pølser her. Den anden medisteragtige type får du opskriften på senere.

    chorizo-10

    Desværre er jeg ikke nordisk mester i pølse. Man kan se flere steder hvor der er kommet luft med ind i tarmen. Ikke så godt hvis pølsen skal koges, men det går an til vores brug.

    Her kunne man så hænge dem til tørre, og det var jeg også tæt på at gøre, men man skal altså passe på med de bakteriekulturer der kan trives i sådan nogle pølser. Så de er frosset ned nu og skal nok bruges indenfor de næste 4 mdr. hvis ikke smagen skal tage skade.

  • Slowjuicer fra Wilfa

    En lille anbefaling på en slowjuicer.

    Vi har i snart 3 års tid haft en saftcentrifuge til at lave juice på. Den har da kunne gøre jobbet udmærket, men specielt æblesaft blev hurtigt kedeligt at se på fordi det blev oxideret ret voldsomt inde i maskinen.

    Samtidig var den meget besværlig at rengøre og blev hurtig lidt sløv i skæret, så det meste tid har den tilbragt på en hylde og drømmen om et friskpresset glas juice om morgenen fadede ud. Det var bare for besværligt.

    En dag kom Palle hjem og fortalte om en kollega der var meget glad for en slowjuicer fra Wilfa.

    Den kommer i to varianter, en i rent hvidt, SJ-150A, til små 900 kr. og en i børstet stål, SJ-150W, til lidt over 1000.-

    De adskiller sig ikke væsentligt, ud over at kværnen i den billigere version skulle være af plastic istedet for keramik. Derfor valgte vi at satse på den i børstet stål. Og siden har vi fået juice hver morgen.

    Den er langt nemmere at have med at gøre end centrifugen, juicen bliver godt nok mere ‘fyldig’, der er en del mere snask i 😉 Men skulle man ikke bryde sig om det, kan man jo bare si den.

    Der er iøvrigt rigtig god inspiration at hente til forskellige slags juice her hos madbio.com.

    Jeg kan ihvertfald afsløre at ingefær og lidt chili som tilsætning er et hit til næsten alle former for juice og  lidt citronskal og saft kan løfte alle juicer med rodfrugter gevaldigt.

    Iøvrigt kan resterne, der kommer ud fortil og er forbløffende tørre, bruges til bagning uden problemer. I bedste ‘stop spild af mad’ stil.

    Wilfa-2

  • Fundraisingmiddag for Søren Wiuff

    Fundraisingmiddag for Søren Wiuff

    Fundraising til fordel for Søren Wiuff. Hvem er han og hvorfor nu det?

    Søren Wiuff er en af bagmændene bag den succes Noma, Geranium og andre af toprestauranterne i København nyder godt af. Ikke i økonomisk forstand, men fordi han fremdriver grøntsager i en kvalitet der ikke overgås andre steder i Danmark.

    Gennem en årrække har han været trofast producent og leverandør af de grøntsager som vi får lov at nyde godt af, når vi går ud og spiser. Heldigvis er hans grøntsager også blevet tilgængelig for almindeligt dødelige. De kan nu fås i Torvehallerne, hvis man da er så heldig at bo i nærheden.

    Hvorfor skal der så holdes en fundraisingmiddag for ham?  Jo Søren vil gerne opbygge et køkken i forbindelse med hans gård på lammefjorden. Et legekøkken med plads til alle kreative sjæle der kommer forbi. En del er allerede på plads, men ikke alt. Derfor havde en gruppe køkkenchefer samt vinimportører slået sig sammen og under praktisk ledelse af Dorthe Lech Fischer fra Gastronomisk Innovation, banket en fuldstændig overdådig middag sammen på Odd Fellowpalæet, til støtte for Søren. Alt var sponsoreret, så de 2200 kr. det kostede at deltage som gæst, kunne gå ubeskåret til Sørens køkkenplaner.

    Oplægget var mere end fristende, som man kan se af menuen.

    SorenWiuf00

    Vi blev budt velkommen med både et glas Champagne Fleury og en Chablis fra  Bernard Defaix, begge leveret af l’Esprit de vin. I må undskylde min noget usikre bedømmelse af vinene, men det er et punkt hvor jeg har rigtig meget at lære endnu (heldigvis).

    Dertil kom en lille hilsen fra NaCl. En kartoffelchip med en creme på flødeost samt en meget lille gulerod serveret i reagensglas med creme af friskost med ubestemmelige svage røgtoner.

    Derefter blev vi ledt op og placeret ved 8 stor runde borde hvor selve serveringen foregik.

    Første servering præsenterede Claus Henriksen. Lammefjordskartofler med færøsk jomfruhummer & ramsløg.

    SorenWiuf01

    I bunden en velsmagende let flødelegeret sauce, en rulle med kartoffel ‘tagliatella’ samt drys af helt ny små kartofler på ‘stilk’. Øverst et par meget let tilberedte jomfruhummerhaler. En både smuk og meget velsmagende servering hvor elementerne hver især kom til sin ret i en velfungerende helhed. Dertil en 2011 Riesling fra BattenfeldSpanier leveret af Atomvine. Et dejligt valg der matchede retten glimrende.

    Anden servering blev præsenteret af Rene Redzepi. Kartoffel, søgræs og rogn.

    SorenWiuf02

    Kartoflerne var krydret op med tørret fermenteret byg. Rene beskrev levende, overfladen af bygpastaen med dens store mugpletter der flød rundt. Således med skærpet appetit 😉 kastede vi os over serveringen. I bunden en sauce på søgræs, eller snare en olie, tre krydrede kartofler og to quenelles af löjrom. Til retten serveredes en naturvin 2010 Julien Courtois ‘Originel’ leveret af hvirvelvin. Her fik vi aftenens absolut bedste match af mad og vin. Den ret fedtede sauce, den fede löjrom og den dybe jordede smag fra kartoffel og fermenteret byg fik et fantastisk modspil af vinen. Retten var en af den slags man ikke rigtig bliver færdig med, jeg er stadig i tvivl om hvad jeg mener om den, men sammen med vinen løftede den sig virkelig højt op.

    Tredie servering blev introduceret af Mie Bostlund. Bæredygtig skrubbe, muslinger, røg og løg.

    SorenWiuf03

    I bunden en fiskesuppe med svage toner af røget olie, en dampet skrubbe med en tynd stribe brunet hvidløgspasta, derover en ‘crumble’ på blåmusling (spørg ikke hvordan), ved siden en klat klorofylskum på krydderurter og fløde og dertil en chip lavet af tørrede blended brunede løg. Dertil en 2010 Domaine de la Boissonneuse fra Chablis leveret af Løgismose Vin. Selve retten var fantastisk velsmagende hvor klorofylskummet passede smukt til resten af elementerne. Desværre var vinvalget efter min mening ikke det bedste. Vinen i sig selv havde en meget ren og klar karakter, men spillede simpelthen ikke sammen med retten.

    Fjerde servering  stod Kristian Møller for. Grillet kål og porre med østerscreme og muslinger.

    SorenWiuf04

    I bunden en sauce på muslinger og østers, en lille grillet porre, derover lilla grønkål der havde fået smæk på panden så det var brændt i kanterne (på den gode måde) øverst fuldfede rå østers. Dertil en Beaune 1. cru ‘Les Coucherias, Domaine Jean Claude Rateau leveret af l’Esprit de Vin.

    En helt igennem fabelagtig servering. For mig absolut den største af mange store oplevelser denne aften. Det er ikke sidste gang jeg smager kål og østers sammen. Vinen skar klart igennem det flødefede og efterlod den reneste smag af østers i munden. Så bliver det ikke bedre.

    Femte servering var Mikkel Marschall. Rå okse, selleri marv og syre.

    SorenWiuf05

     

    Søren havde leveret koen der var brugt til en grov tatar. Der var let bagte selleritern og rabarber i bunden, og her opstod der en fantastisk spil imellem den søde selleri og den ‘sure’ rabarber. Ud over det var der knas af rugbrød og røget marv plus lidt grønt på toppen. Herhjemme kommer vi til at forske lidt i kombinationen af selleri og rabarber. Den var helt særlig. Vinen var Cooper Mountain Vineyards Pinot Noir ‘Life’ leveret af Finewines.dk der passede glimrende til retten.

    Sjette servering kom fra Francis Cardenau & Morten Ottesen

    SorenWiuf06

    Smørmør Wagyu med fermenteret kål, tørret fløjelsfod og fedtegrever som crumble akkompagneret af ikke mindre end to vine. En såkaldt vertikal smagning. Begge Gevry Chambertin ‘Clos du Meix des Ouches’  Monopole, henholdsvis 2009 og 1999 årgangene leveret af l’Esprit de Vin, der må siges at have støttet sagen ud over det sædvanlige. Begge var fremragende til retten, det var interessant at smage hvor meget lagring betyder for vin. Vi blev opfordret til først at smage på 2009 for derefter at kunne sammenligne med den 10 år ældre vin. Der var et tydeligt slægtskab mellem de to vine og havde jeg ikke smagt 1999 årgangen, ville 2009 have været en fuldt tilfredsstillende oplevelse. Men i direkte sammenligningen vandt den ældre udgave med mange længder. Dette var Palles favoritservering, dog hårdt presset af den næste som Rasmus Lech Fischer var mester for.

    SorenWiuf07

    Hallands Himmel med nøddebrød, urter og sneglevinagrette.

    Hallands Himmel er en blåskimmelost af stilton typen.  Rasmus havde valgt at omgive den med smagselementer fra  skovbunden bl.a. fritteret lav. Som sædvanlig en fantastisk velsmagende servering fra hans hånd hvor alle elementer fuldstændig harmonisk smelter sammen. Til osten blev der serveret øl fra Herslev bryghus, en forårsbryg der passede som fod i hose til osten.

    Desværre er Hallands Himmel ikke sådan at få fingrene i. Den stammer fra et af Arla Unikas udviklingsprojekter. Vi var så heldige at sidde til bords med to af drivkræfterne bag Unika serien, der kunne fortælle at der desværre kun var 5 oste tilbage på daværende tidspunkt. Om den går i fast produktion var sværere at få noget at vide om. Den kunne ellers give Unikaseriens suveræne blåskimmelost Høglundgård konkurrence til stregen.

    Ottende servering var fra Adrian Norwoods hånd. Chokolade, æble & macadamianødder.

    SorenWiuf08

    Det var nok den smukkeste servering denne aften ud af mange smukke.

    På tallerkenen var der tre slags æble. Som parfait, som gele og små fint udstukne cirkler af tyndtskårne rå æbler. Der var halvkugler af  chokolademousse, crumble af macadamianuts, og en makronlignende kage. Til det hele serveredes en Pommeau de Normandie fra Christian Drouin leveret af  H.J.Hansen Vin. Personligt manglede jeg lidt syrligt modspil til de mange søde toner, men Palle var yderst begejstret, og man kan da også som min gode Far sige ‘hvorfor skal det være så surt’ 😉

    Nu skulle man tro det var slut, men vi blev lokket med ned i stuen hvor Jacob og Jacob havde deres isbod opstillet og her kunne vi så få tilfredsstillet alle vores hede drømme om isvafler og kaffe. Samtidig havde Anton Eff lavet små søde kastaniedyr af chokoladetrøffel og spiselige tændstikker. Jeg tror nok at vi følte os godt behandlet, da vi efter en overmåde hyggelig aften fik taget os sammen til at komme hjem.

    Der skal især sendes en stor tak til Dorthe, der i den grad må have slæbt som en hest, for at samle alle trådene og skabt rammerne til så flot en aften.

    Vil man se og læse mere om aftenen har Mette en grundig gennemgang på Becauseitmatters.dk  hvor Martin Kaufmann har taget de gode billeder. Og dem ligger der endnu flere af i hans galleri her. Har man ikke fået nok så har Mira også en glimrende gennemgang af aftenen  på  Miras madblog.

     

     

     

  • Copenhagen Dining Week 2013

    Som sædvanligt har vi også i år kastet os ud i restaurations besøg når nu de deltagende restauranter byder på tre retter for 200 kr. ved den tilbagevendende begivenhed Copenhagen Dining Week.

    3 meget forskellige besøg er det blevet til. Desværre uden billeder. Jeg havde mere lyst til at smage end at sidde og blitze løs så i må klare jer uden.

    Desværre gik vi glip af Oubæk og endnu værre Restaurationen som står højt på ønskelisten herhjemme. De var udsolgt da vi endelig fik lov at bestille billeter.

    Vi startede med Mêleé på Martensens Allé, en lille sidevej til Gammel Kongevej i dejlig gå afstand fra hjemmet.

    Stilen på Mêleé er alá bistro. Man sidder tæt og der er en intim stemning. Hyggeligt men støjende. Der var selvfølgelig stuvende fuldt i anledning af Dining week, hvilket ikke gjorde det nemmere at føre en samtale. Men man føler sig velkommen fra det øjeblik man træder ind.

    Vi fik

    Suppe på puylinser med saltet æble og ristede hasselnødder.

    Grisebasse med selleri og surkål

    Svesker med mørk chokolade og flødeskum

    Suppen kan ikke kaldes smuk, men den var let og meget velsmagende.  Og selve suppen fik et fint modspil fra både den syrlige æblecreme og lidt knas fra hasselnødderne.

    Grissebassen var en nakkefilet i tern i en sauce der var domineret af fennikelfrø. Lakridstonerne kunne også findes i surkålen med dildfrø og så var der et stykke saltbagt selleri på tallerkenen også.

    Det var grundig mad fra Alsace, gedigent lavet men heller ikke mere. Grisen var domineret af fennikelfrø og måske lige til kanten- men det klæder jo det fede kød.

    Den største skuffelse var desværre desserten. Svesker uden karakter med flødeskum og en acceptabel chokoladesauce. Havde sveskerne dog blot fået lov til at svømme i lidt spiritus, ville desserten være blevet løftet, men som de serveredes fremtrådte de som kedelige svesker fra den billigste pose i Fakta.

    Jeg ved godt 200 kr. ikke er meget og der klart må indgås en del kompromiser undervejs når sådan en middag skal komponeres, men sammenlignet med hvad vi senere på ugen fik, vil jeg nok mene at der blevet skåret lidt for meget på desserten da vi besøgte Mêleé.

    Frederiks Have var næste station. Her bestod menuen af.

    Cremet blomkålssuppe med syltet blomkål, saltristede mandler og estragon

    Kalvetyksteg med selleri, æble og persille

    Hvid chokolade trøffelkage med anis og yoghurt/hindbær sorbet samt hindbærskum

    Igen, dejlig velkomst, men stilen er klart pæn restaurant. Her tales dæmpet og der er mere plads mellem bordene. Der er dug på bordene og her er betjeningen professionel, hvilket dog  ikke betyder upersonlig.

    Blomkålssuppen var intens blomkål med noter fra en god Creme Fraiche. Her kom knaset fra små blomkålsbuketter der var syltet og saltristede mandler. Estragonen gav endelig et dejligt grønt modspil. Super forret

    Kalvetykkammen var intet mindre end fantastisk. Fabelagtig smag fra det, som jeg forstod, pandestegte kød. Der var ingen olie brugt til stegningen, den var rullet rundt til der var opnået en kernetemperatur på 55 grader. Overfladen var nærmest forkullet – men var mikrometertynd – og gav en helt fantastik ‘branket’ smag, især til den svage kant af krølfedt. Tilbehøret bagt selleri, sellerimos, kartofler, lidt æbletern og en fornem kalveglace med dildolie.

    Desserten var en mazarintæt trøffelkage på hvid chokolade og anisfrø med en dejlig frisk hindbærsorbet og hindbærskum. Og her var vi milevidt fra Mêleé. Højt niveau hele vejen. Det er ikke sidste gang jeg besøger Fredriks Have.

    Marv og Ben som sidste restaurant i denne omgang. Igen dejlig velkomst. Også her professionel betjening, dog en lille smule mere afslappet end Frederiks Have.

    Menuen var

    Laks – Blomkål – Agurk – Kørvel

    Gris – Flæskesvær – Selleri – Karse

    Æble – Fløde – Brun farin – Hvid Chokolade

    Vi startede med en sukker salt gravet laks helt uden krydderier med tilbehør af rå blomkålsbukketer, et par kugler let syltet agurk, blomkålspure og lidt kørvel. Specielt blomkålen komplementerede de sarte laks smukt. Simpelt men godt.

    Derefter et stykke langtidstilberedt nakke af gris med tre slags selleri. Saltbagt, som mos og en stor og pasta-tynd skive der lå henover grisen. Øverst var grisen toppet med en crumble af flæskesvær. Her var der velsmag fra første bid. Den langtidsstegte gris var perfekt tilberedt. Super servering.

    Til sidst en panna cotta på brun farin. Dertil en tilpas syrlig grøn æbleparfait der modsvarede karamelsødmen perfekt. I bunden en gele på kamille (så vidt jeg husker) og drysset over det hele, karameliseret hvid chokolade. Øj, hvor den sad i skabet. Fedme, den brændt sødme, svage bitternuancer og skarp grøn syre, mit hjerte hvad vil du mere. Marv og Ben er sandelig også rykket godt op på listen over yndlingsrestauranterne.

    Alle tre restauranter formåede at levere på højt niveau, på nær den kedelige dessert på Mêleé. Super uge – vi glæder os allerede til næste år.