Kategori: Opskrift

  • Fiske-svær

    Fiske-svær inspireret af Cecilie og madklubbens 3 afsnit hvor Søren Gericke som hovedret får serveret en torskeret hvor skindet er bagt sprødt.

    I forbindelse med en servering af smørstegt laks uden skind, fik vi lavet disse fantastiske fiskesvær.

    fiskesvaer-1

    De er sprøde og har en distinkt men ikke overvældende smag af laks. Og så er de ultra nemme at lave.

    Jeg tror faktisk metoden vil kunne bruges med hvilken som helst slags fisk, men vi havde laks på programmet denne dag.

    Skær skindet af din fiskefilet. Jeg synes det er nemmest at placere fileten med skindsiden ned mod spækbrættet, og køre kniven op langs skindet.

    Når du har befriet skindet skal det renses helt ned, der må ikke side noget fiskekød tilbage på overfladen, så får det svært ved at blive sprødt.

    Er det en fed fisk du bruger, så behøver du ikke at komme olie på skindet. Hvis det er torsk eller anden mager fisk vil jeg tro det er en fordel med lidt neutral olie.

    Læg fiskeskindet på et stykke bagepapir der mere end dobbelt så stort som skindet og drys med salt. Vend skindet om og drys også den modsatte side.

    Fold papiret ind over skindet så det er helt dækket. Læg pakken ind i en mikrobølgeovn og placer et fad eller en tallerken oven på pakken så fiskesværen ikke buler op og giv fiskeskindet mindst 3 minutter ved fuld skrue. Kig så til det. Der vil nu være en masse fugt i pakken, men skindet skulle allerede være stivnet en smule. Tag fadet ud og åben pakken så den kan dampe af medens du giver skindet 2-3 minutter mere.

    Voila, smukt pynteskind med dejlig havfrisk smag og et knas der kan spille op mod den relativt bløde servering fisk ofte udgør. Gad vide om man snart kan købe en pose fiske-svær hos sin lokale fiskemand.

    fiskesvaer-2

     

  • Asparges, æg og bacon

    Ja undskyld, jeg ved godt det er for tidligt. Men vi bliver jo nødt til at have opskrifterne parat når sæsonen rigtig begynder. Og det er snart.

    Så lad os kaste os ud i det med det samme.

    Servering

    1 bundt hvide asparges
    4 æg
    2 skiver bacon
    Æble-eddike
    Honning
    Vand
    Sennep
    evt. rapsolie
    Timian til drys

    Æggene har jeg kørt i sous vide 1 time ved 56°  og næste gang jeg gør det skal blommen være en anelse blødere (mindst 1° lavere temperatur), men man kan sagtens nøjes med at servere hele blødkogte æg istedet.

    Bacon ristes op så det bliver knasende sprødt, lægges til affedtning på et stykke fra køkkenrullen og knuses. Brug den bedst bacon du kan få fingrene i, her er det en lidt fed men meget velsmagende bacon fra Ålbæk.

    Bacon

    Jeg blandede en dressing af æbleeddike, vand, lidt honning og sennep samt salt og peber.

    Smag dig frem, syren skal ikke bliver for dominerende og kom evt lidt rapsolie i så den hænger bedre ved aspargesen.

    Skræl aspargesen for alt det hårde og bræk bunden af men gem både skræl og bund.

    Spaaner

    Sæt vand over med en anelse salt og kog asparges-skrællerne i 10 minutters tid. Sigt skrællerne fra og brug så aspargesvandet til at koge dine asparges i. På den måde intensiverer man aspargessmagen, der koger simpelthen ikke så meget smag ud.

    Asparges skal endelig ikke koges for meget. Der skal stadig være lidt bid i efter min mening så jeg har givet disse 4 minutter.

    Skær aspargesen i passende stykker, vend med dressingen og fordel på tallerkener. Placer æggeblommen/ægget på toppen, drys med bacon og  timian, og vrid peberkværnen en gang over herlighederne.

    Som i kan se af nedenstående billede kunne jeg godt have sænket temperaturen i vandbadet til æggene mindst 1 grad, så ville blommen blive mere løbende. Men det smagte godt, også selv om aspargesen kom fra Grækenland.

    Server2

     

  • Et første forsøg med Texturas

    Nu er det vist på tide at indvi jer i hvad der sker her hos den lille kemiker. Efter jeg fuldstændig ufortjent havde vundet en konkurrence hos Kitchentech har jeg gået lidt rundt og eksperimenteret med køkkenkemi – ja faktisk var jeg begyndt så småt med skum og pulver (maltodextrin), men da jeg vandt sættet fra Texturas og ovenikøbet fik et fantastisk kursus i hvad det kunne bruges til hos Condi, har der været eksperimenteret en del mere herhjemme.

    Første forsøg var Estragon blendet med vand og tilsmagt med eddike samt sukker for at nærme mig en tynd bernaise (sukker kan delvist erstatte fedme, kommer du en smule sukker i en dressing behøver den mindre olie). Blandingen blev tilsat lidt xantana (en stivelsestype der virker ved piskning) for at give blandingen mulighed for at klæbe lidt til mundhulen, så den fik større mundfylde. Og så blev der lavet spherer af væsken.

    Spherer

    Resultatet kom til at se således ud, ikke noget at prale af, men som første forsøg vel ok.

    Smagsmæssigt kunne man godt savne både æg og smør.

    Næste gang vil jeg servere  brunet smør pisket i maltodextrin, rå æggeblomme og disse spherer. Så får i en rapport med en mere udførlig opskrift.

     

  • Røsti – den nemme måde

    Jeg ved det godt – mikrobølgeovne – hvad kan de dog bruges til – udover at lave popkorn i.

    Her er så lige en ting til , hvor man virkelig kan have gavn af sådan en.

    roosti-2

    Kartoffelrøsti er normalt bøvlet at lave. Det er svært at få formet dem uden at de går fra hinanden på panden – medmindre man bruger mel til at lime den revne kartoffel sammen.

    Her er en metode hvor man starter med at aktivere kartoflens eget ‘klister’ før røsti’en kommer i nærheden af en pande.

    Riv den mængde kartoffel der skal bruges.

    På et bagepapir formes røsti’en i den størrelse du gerne vil give den. Jeg plejer at fylde en udstikker i en passende størrelse og klemme kartoffel-rivet let sammen.

    Sæt bagepapir med wannabe-røsti ind i mikrobølgeovnen.

    Giv den mellem 5 og 10 minutter for fuld skrue ( husk at fjerne udstikkeren før du tænder). Og vupti – nu er Røsti’en fuldstændig sammenhængende.

    Nu mangler der blot en pande der langsomt kan give røsti’en smag af smør og sprød skorpe. Husk salt undervejs.

    roosti-1

    Disse røsti var til lidt stenbiderrogn, creme fraiche og løg. Mmmm.

    God appetit

     

     

  • Chorizo fra bunden af

    Jeg elsker den spanske chorizo, både i den tørrede version, men også i den bløde, der kan steges direkte eller bruges i madlavning som krydderi til en gryderet.

    Faldt over en opskrift  på en blød Mexicansk chorizo på nettet et amerikansk site og tænkte “hej hvorfor ikke prøve”.

    Der skal bruges:

    650 gr nakkefilet
    200 gr spæk
    6 fed hvidløg, hakket
    2,5 spsk ancho chili
    1 spsk sød paprika
    1½ tsk røget paprika
    2 tsk salt
    2 tsk tørret oregano
    1 tsk friskkværnet peber
    1 tsk spidskommen
    1 tsk korianderfrø
    ½ tsk stødt kanel
    ½ tsk stødt nellike
    4 spsk sherryvinedikke

    Det eneste der manglede i huset for at kunne lave dem var Ancho chili pulver.

    Så er det jo rart at en lille frisk tur på gå-ben kan bringe en ind til ChiliHouse i Studiestræde.

    De har alt hvad man kan tænke sig i chilipulver, tørret chili, chilisaucer,chilifrø og chili-tilbehør (også en del man ikke kan tænke sig) og er faktisk etableret helt tilbage i 2006. De har også en webshop tilknyttet, så hvis man ikke lige er i nærheden kan man stadig nyde godt af deres varer.

    chorizo-1

    Ned i fryseren og fiske et af de stykker nakkekam der altid ligger parat dernede og sammen med lidt spæk fra lageret. Og nej, det var ikke det, der sidder under livremmen 😉

    chorizo-2

    Vel hjemme igen skulle der gang i snitteriet. Bitte små tern af nakkefilet og ligeså små tern af spæk.

    chorizo-3

    Her hjalp det at nakkefileten stadig var en smule frossen. Det gør det meget nemmere at skære kødet fint op, og så hjælper det også hvis kniven er skarp.

    I opskriften skulle der også bruges tørret mexicansk oregano. Den blev erstattet med en vild oregano hjembragt fra Sicilien, der er vanvittig aromatisk i forhold til den almindelige oregano.

    chorizo-4

    Spidskommen, sort peber, kanel, nelikke og  tørret oregano ned i morteren for at blive banket til pulver.

    chorizo-5

    Krydderblandingen, salt, ancho chili, røget paprika, edelsüss paprika, knust hvidløg og eddike blandes sammen med kød og spæk. Her skal hænderne i sving. Krydderierne skal formelig mases ind i kødet, vær grundig så alt bliver blandet godt sammen.

    Chorizomassen lægges nu i en trådsi over en skål. Derefter dækkes massen med plastfolie og det hele stilles i køleskabet i 3 dage.

    chorizo-6

    En gang hver dag skal kødet klemmes ned i sien for at fjerne så megen væske som muligt fra kødet. Væsken kassers  På trediedagen kan man som os vælge at putte chorizomassen i tarme, eller man kan nøjes med  at dele den op i passende portioner. Rul derefter hver portion stramt ind i plastfolie og frys ned. Så kan de tages frem efter behov.

     

    chorizo-8

    Her er kødet vendt ud af sien på trediedagen.

    chorizo-9

    Den kvikke læser vil bemærke at der sørme er to slags pølser her. Den anden medisteragtige type får du opskriften på senere.

    chorizo-10

    Desværre er jeg ikke nordisk mester i pølse. Man kan se flere steder hvor der er kommet luft med ind i tarmen. Ikke så godt hvis pølsen skal koges, men det går an til vores brug.

    Her kunne man så hænge dem til tørre, og det var jeg også tæt på at gøre, men man skal altså passe på med de bakteriekulturer der kan trives i sådan nogle pølser. Så de er frosset ned nu og skal nok bruges indenfor de næste 4 mdr. hvis ikke smagen skal tage skade.

  • Fundraisingmiddag for Søren Wiuff

    Fundraisingmiddag for Søren Wiuff

    Fundraising til fordel for Søren Wiuff. Hvem er han og hvorfor nu det?

    Søren Wiuff er en af bagmændene bag den succes Noma, Geranium og andre af toprestauranterne i København nyder godt af. Ikke i økonomisk forstand, men fordi han fremdriver grøntsager i en kvalitet der ikke overgås andre steder i Danmark.

    Gennem en årrække har han været trofast producent og leverandør af de grøntsager som vi får lov at nyde godt af, når vi går ud og spiser. Heldigvis er hans grøntsager også blevet tilgængelig for almindeligt dødelige. De kan nu fås i Torvehallerne, hvis man da er så heldig at bo i nærheden.

    Hvorfor skal der så holdes en fundraisingmiddag for ham?  Jo Søren vil gerne opbygge et køkken i forbindelse med hans gård på lammefjorden. Et legekøkken med plads til alle kreative sjæle der kommer forbi. En del er allerede på plads, men ikke alt. Derfor havde en gruppe køkkenchefer samt vinimportører slået sig sammen og under praktisk ledelse af Dorthe Lech Fischer fra Gastronomisk Innovation, banket en fuldstændig overdådig middag sammen på Odd Fellowpalæet, til støtte for Søren. Alt var sponsoreret, så de 2200 kr. det kostede at deltage som gæst, kunne gå ubeskåret til Sørens køkkenplaner.

    Oplægget var mere end fristende, som man kan se af menuen.

    SorenWiuf00

    Vi blev budt velkommen med både et glas Champagne Fleury og en Chablis fra  Bernard Defaix, begge leveret af l’Esprit de vin. I må undskylde min noget usikre bedømmelse af vinene, men det er et punkt hvor jeg har rigtig meget at lære endnu (heldigvis).

    Dertil kom en lille hilsen fra NaCl. En kartoffelchip med en creme på flødeost samt en meget lille gulerod serveret i reagensglas med creme af friskost med ubestemmelige svage røgtoner.

    Derefter blev vi ledt op og placeret ved 8 stor runde borde hvor selve serveringen foregik.

    Første servering præsenterede Claus Henriksen. Lammefjordskartofler med færøsk jomfruhummer & ramsløg.

    SorenWiuf01

    I bunden en velsmagende let flødelegeret sauce, en rulle med kartoffel ‘tagliatella’ samt drys af helt ny små kartofler på ‘stilk’. Øverst et par meget let tilberedte jomfruhummerhaler. En både smuk og meget velsmagende servering hvor elementerne hver især kom til sin ret i en velfungerende helhed. Dertil en 2011 Riesling fra BattenfeldSpanier leveret af Atomvine. Et dejligt valg der matchede retten glimrende.

    Anden servering blev præsenteret af Rene Redzepi. Kartoffel, søgræs og rogn.

    SorenWiuf02

    Kartoflerne var krydret op med tørret fermenteret byg. Rene beskrev levende, overfladen af bygpastaen med dens store mugpletter der flød rundt. Således med skærpet appetit 😉 kastede vi os over serveringen. I bunden en sauce på søgræs, eller snare en olie, tre krydrede kartofler og to quenelles af löjrom. Til retten serveredes en naturvin 2010 Julien Courtois ‘Originel’ leveret af hvirvelvin. Her fik vi aftenens absolut bedste match af mad og vin. Den ret fedtede sauce, den fede löjrom og den dybe jordede smag fra kartoffel og fermenteret byg fik et fantastisk modspil af vinen. Retten var en af den slags man ikke rigtig bliver færdig med, jeg er stadig i tvivl om hvad jeg mener om den, men sammen med vinen løftede den sig virkelig højt op.

    Tredie servering blev introduceret af Mie Bostlund. Bæredygtig skrubbe, muslinger, røg og løg.

    SorenWiuf03

    I bunden en fiskesuppe med svage toner af røget olie, en dampet skrubbe med en tynd stribe brunet hvidløgspasta, derover en ‘crumble’ på blåmusling (spørg ikke hvordan), ved siden en klat klorofylskum på krydderurter og fløde og dertil en chip lavet af tørrede blended brunede løg. Dertil en 2010 Domaine de la Boissonneuse fra Chablis leveret af Løgismose Vin. Selve retten var fantastisk velsmagende hvor klorofylskummet passede smukt til resten af elementerne. Desværre var vinvalget efter min mening ikke det bedste. Vinen i sig selv havde en meget ren og klar karakter, men spillede simpelthen ikke sammen med retten.

    Fjerde servering  stod Kristian Møller for. Grillet kål og porre med østerscreme og muslinger.

    SorenWiuf04

    I bunden en sauce på muslinger og østers, en lille grillet porre, derover lilla grønkål der havde fået smæk på panden så det var brændt i kanterne (på den gode måde) øverst fuldfede rå østers. Dertil en Beaune 1. cru ‘Les Coucherias, Domaine Jean Claude Rateau leveret af l’Esprit de Vin.

    En helt igennem fabelagtig servering. For mig absolut den største af mange store oplevelser denne aften. Det er ikke sidste gang jeg smager kål og østers sammen. Vinen skar klart igennem det flødefede og efterlod den reneste smag af østers i munden. Så bliver det ikke bedre.

    Femte servering var Mikkel Marschall. Rå okse, selleri marv og syre.

    SorenWiuf05

     

    Søren havde leveret koen der var brugt til en grov tatar. Der var let bagte selleritern og rabarber i bunden, og her opstod der en fantastisk spil imellem den søde selleri og den ‘sure’ rabarber. Ud over det var der knas af rugbrød og røget marv plus lidt grønt på toppen. Herhjemme kommer vi til at forske lidt i kombinationen af selleri og rabarber. Den var helt særlig. Vinen var Cooper Mountain Vineyards Pinot Noir ‘Life’ leveret af Finewines.dk der passede glimrende til retten.

    Sjette servering kom fra Francis Cardenau & Morten Ottesen

    SorenWiuf06

    Smørmør Wagyu med fermenteret kål, tørret fløjelsfod og fedtegrever som crumble akkompagneret af ikke mindre end to vine. En såkaldt vertikal smagning. Begge Gevry Chambertin ‘Clos du Meix des Ouches’  Monopole, henholdsvis 2009 og 1999 årgangene leveret af l’Esprit de Vin, der må siges at have støttet sagen ud over det sædvanlige. Begge var fremragende til retten, det var interessant at smage hvor meget lagring betyder for vin. Vi blev opfordret til først at smage på 2009 for derefter at kunne sammenligne med den 10 år ældre vin. Der var et tydeligt slægtskab mellem de to vine og havde jeg ikke smagt 1999 årgangen, ville 2009 have været en fuldt tilfredsstillende oplevelse. Men i direkte sammenligningen vandt den ældre udgave med mange længder. Dette var Palles favoritservering, dog hårdt presset af den næste som Rasmus Lech Fischer var mester for.

    SorenWiuf07

    Hallands Himmel med nøddebrød, urter og sneglevinagrette.

    Hallands Himmel er en blåskimmelost af stilton typen.  Rasmus havde valgt at omgive den med smagselementer fra  skovbunden bl.a. fritteret lav. Som sædvanlig en fantastisk velsmagende servering fra hans hånd hvor alle elementer fuldstændig harmonisk smelter sammen. Til osten blev der serveret øl fra Herslev bryghus, en forårsbryg der passede som fod i hose til osten.

    Desværre er Hallands Himmel ikke sådan at få fingrene i. Den stammer fra et af Arla Unikas udviklingsprojekter. Vi var så heldige at sidde til bords med to af drivkræfterne bag Unika serien, der kunne fortælle at der desværre kun var 5 oste tilbage på daværende tidspunkt. Om den går i fast produktion var sværere at få noget at vide om. Den kunne ellers give Unikaseriens suveræne blåskimmelost Høglundgård konkurrence til stregen.

    Ottende servering var fra Adrian Norwoods hånd. Chokolade, æble & macadamianødder.

    SorenWiuf08

    Det var nok den smukkeste servering denne aften ud af mange smukke.

    På tallerkenen var der tre slags æble. Som parfait, som gele og små fint udstukne cirkler af tyndtskårne rå æbler. Der var halvkugler af  chokolademousse, crumble af macadamianuts, og en makronlignende kage. Til det hele serveredes en Pommeau de Normandie fra Christian Drouin leveret af  H.J.Hansen Vin. Personligt manglede jeg lidt syrligt modspil til de mange søde toner, men Palle var yderst begejstret, og man kan da også som min gode Far sige ‘hvorfor skal det være så surt’ 😉

    Nu skulle man tro det var slut, men vi blev lokket med ned i stuen hvor Jacob og Jacob havde deres isbod opstillet og her kunne vi så få tilfredsstillet alle vores hede drømme om isvafler og kaffe. Samtidig havde Anton Eff lavet små søde kastaniedyr af chokoladetrøffel og spiselige tændstikker. Jeg tror nok at vi følte os godt behandlet, da vi efter en overmåde hyggelig aften fik taget os sammen til at komme hjem.

    Der skal især sendes en stor tak til Dorthe, der i den grad må have slæbt som en hest, for at samle alle trådene og skabt rammerne til så flot en aften.

    Vil man se og læse mere om aftenen har Mette en grundig gennemgang på Becauseitmatters.dk  hvor Martin Kaufmann har taget de gode billeder. Og dem ligger der endnu flere af i hans galleri her. Har man ikke fået nok så har Mira også en glimrende gennemgang af aftenen  på  Miras madblog.

     

     

     

  • Svinekæber i porter

    Hvad gør man når slagteren lige pludselig har svinekæber i liggende frit fremme?

    Det er ikke så tit man kan få svinekæber i forretningerne, så når de har det så er det om at slå til.

    Prøv så at lave dem i porter, det er ikke så ringe enda.
     

    Ingredienser:

    Svinekæber, ca. ½ kg

    Smør til at brune kødet i.

    1 Stykke knoldselleri Ca. 1/6

    2 gulerødder

    2 løg

    1 Spiseske tomatpure

    Porter ca. 2,5-3,5 dl så det næsten dækker kødet (Her brugte jeg Hornbeer Winterporter)

    salt og peber

     

    Fremgangsmåde

    Brun kødet godt på alle sider, så det har godt med farve.

    Imens kødet bruner kan du lige hakke knoldsellerien, gulerødderne, og løget i grove stykker.

    Tag kødet op og læg det til side. Brun selleri, løg og gulerødder, når de er brune tilsættes tomatpure, kød og øl. Der skal nok øl i det det kan give kødet noget at simre i.

    Skru ned på svag varme, læg låg på, og lad simre 1½-2 timer, indtil kødet er helt mørt.

    Tag kødet op og læg det på en tallerken. Skru op for varmen igen, og kog så sovsen ind til det har en tilpas konsistens, og kom det så igennem en si, for at fjerne grøntsagerne.

    Kødet kommes tilbage i sovsen og varmes op og smages til med salt og peber

    Serveres eventuelt på en kartoffel/sellerimos. Det er rigtig herremad.

    Også her må i have billedet tilgode.

  • Kartoffelsuppe med ingefær

    Hvorfor ikke kartoffelsuppe med ingefær.

    Ideen kom til mig i Grøntafdelingen i Super Best en kold vinterdag.

    Jeg elsker ingefær og hvidløg og skulle finde en undskyldning til at bruge det i noget nyt.

     

    Ingredienser:

    3 store bagekartofler

    150 g ingefær

    4 fed hvidløg

    Kalvefond, da jeg ikke havde ”gode ben” brugte jeg OSCAR flydende koncentreret (den er god)

    Lidt piskefløde hvis man ikke er alt for fedtforskrækket.

     

    Kartoflerne skrælles, skæres i skiver og koges uden salt sammen med 2 fed hvidløg.

    Ingefæren skæres ligeledes i skiver og koges sammen med de 2 resterende fed hvidløg i fonden.

    Når kartoflerne er kogt færdig, er blandingen med Ingefær fond og hvidløg det også.

    Jeg gav lige Ingefær blandingen en tur med stavblenderen, for at få den sidste smag ud i væden.

    Det meste af vandet hældes fra kartoflerne og disse røres til mos.

    Ingefær blandingen hældes gennem en fin sigte, så trevlerne fra ingefæren ikke kommer med i den færdige suppe,

    derefter tilsættes denne lille smagsbombe til mosen og der justeres med vand/fløde til suppen har den ønskede konsistens.

     

    Server suppen med lidt godt brød.

     

    Billedet må komme senere, men det ligner kartoffelsuppe 😉

  • Citronlagkage

    Citronlagkage

    citronlagkage

    En af mine kolleger er umanerlig god til at bage kager og da jeg er vild med alt der har med citroner at gøre, faldt jeg selvfølgelig for denne enkle citronlagkage.
    Den kan sikkert med succes også laves med enten appelsin eller andre spændende citrusfrugter og jeg har planer om at prøve en abrikosudgave…

    2 1/2 dl. vand
    2 dl. sukker
    1 spsk kartoffelmel
    1 æg
    saft og fintreven skal af 1 citron
    2 1/2 dl piskefløde pisket til skum
    lyse lagkagebunde (hjemmebagte er altså bedst)

    Ryst kartoffelmel og vand og hæld i en gryde sammen med sukker, saft og skal af citron samt æg. Pisk sammen over varmen til det tykner og lige netop har nået kogepunktet. Lad cremen køle af og vend den med flødeskum.

    Dryp lagkagebundene med f.eks Limoncello, appelsinjuice eller hvad du synes passer til. Læg bundene sammen med cremen og sæt på køl. Inden serveringen pyntes kagen med citronglasur, reven appelsinskal og flødeskum.

    Jeg beklager billedet, men det var først da det meste af kagen var spist, at jeg huskede kameraet!

  • Salt og sukker med smag

    En af de ting jeg har glæde af i mit køkken er kryddersalt og kryddersukker, som hurtigt kan give lidt ekstra ‘kapow’ til maden. Mit fortrukne kryddersalt har gennem et par år være Camilla Plums Hyldeblomstsalt, men forleden faldt jeg over et tv-program med Adam Price, hvor ‘den halve Price’ omtalte et hjemmegjort svampesalt. Det lød godt, så forleden tog jeg kaffemøllen frem af skuffen for at gøre ham kunsten efter.

    svampesalt1  svampesalt2Opskriften er såre simpel: Tørrede svampe – jeg brugte Karl Johan (Porcini) – laurbærblade og salt. Desværre glemte jeg at tænke mig om og hældte saltet med i møllen helt fra starten. Det blev et MEGET fint salt, faktisk et ‘pudder’, men smagen er der nok ikke noget i vejen med.

    Eftersom jeg nu var i gang med mølleriet, tog jeg fat i resterne af de vanillestænger jeg brugte til vanillekranse og citronspecier i julen. Jeg er vild med de fede (=dyre) vanillestænger fra Tahiti og Papua og synes ikke noget af den gode smag skal gå til spilde.

    vanille1vanille2Tidligere lagde jeg de tomme stænger i sukker, men efter at jeg, for snart mange år siden, så Jamie Oliver smide hele stænger og sukker i blenderen, har jeg gjort ligeså; jeg bruger bare kaffemøllen.

    Klip de tømte stænger i mindre stykker og blend dem, kom økologisk rørsukker ved og kør igen. Rør den aromatisk duftende masse med mere sukker og hæld hele molevitten på glas. Uhm…