Svinerillette

Vi havde fornøjelsen af at spise på Gorilla for en lille måned siden hvor de serverede en svinerillette med en svag edikkesmag –  og det blev anledningen til at lave denne version selv.

Sædvanligvis er en svinerillette kogt i fedt, men Puglesi har en version hvor han koger svinekødet i vand istedet. Det valgte jeg så også at gøre. Puglesi bruger bov men vi valgte nu at bruge en nakkefilet istedet.

  • 600 g nakkefilet
  • 3 gulerødder
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk. peberkorn
  • 10 Laurbærblade
  • 300 g hakket spæk eller ca. 150 gr. svinefedt
  • 2 dl lageredikke
  • Salt og peber efter smag

Først smeltes det hakkede spæk langsomt over svag varme. Der vil danne sig fedtegrever efter en times tid. Disse skal sigtes fra og kan bruges til alt muligt andet. Gem fedtet til at forsejle rilletten med senere.

Rillette-3

Svinerillette

Rens grøntsagerne og svits let i bunden af en stor gryde. Hæld lidt vand på før du kommer nakkefiletten i gryden. Dæk med vand og eddikke. Kog op og skum af. Lad simre i 3 timer. Fisk nakkefiletten op. Sigt suppen og kog den ind til boblerne bliver store og suppen er let klistret. Imedens river du kødet fra hinanden med to gafler så det bliver trevlet. Bland med den indkogte suppe og  smag til med salt og evt. sort peber. Der skal mere i end man tror. Hæld rilletten op i en skål og dæk med svinefedtet. Stil i køleskab. Lad den stå mindst 1 døgn og gerne 2 før du spiser af den.

Rillette smager vidunderligt sammen med cornichon og marmelade d’oignon. En balsamicoglaceret rødbede dertil er heller ikke så ringe. God appetit

2 kommentarer til Svinerillette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.