Mormors leverpostej
Hvis man som vi, godt kan lide at leverpostejen smager af lever og ikke suppe, så er der ikke mange andre muligheder end at lave den selv.
Her er en opskrift der stammer fra min Mormor. Den adskiller sig væsentligt fra de fleste jeg har set, ved at hun svitser både spæk, løg og lever af på panden før de hakkes sammen med ansjoserne. Giver en meget velsmagende postej.
Ingredienser:
½ kg fin lys svinelever
300 gr. Spæk
4 små løg
2 benfri ansjoser
salt
hvid peber
allehånde ?
3 hele æg
50 g. smør
50 g. hvedemel
3 dl fløde ( eller mælk)
Fremgangsmåde:
Leverstykkerne overhældes med kogende vand og aftørres
Spækstykkerne, løgene i kvarter og leverstykkerne svitses i nævnte rækkefølge på en pande. Derefter 5 gange gennem en hakkemaskine sammen med ansjoserne.
Røres med æg og krydderier.
En opbagning af smør, mel og fløde køles af og blandes med levermassen.
Bages i smurte forme i vandbad, 175 grader ca. 1 time alt efter formens størrelse.
Skriv et svar