Creme St. Germain
Super suppe fra Politiken. Dejlig grøn med spark fra peberrod.
Ingredienser:
Det grønne af to store porrer eller en hel stor porre
25 g smør
½ l kraftig hønsefond eller suppe fra et stykke sprængt kød
400 g grønne ærter
en kvist frisk timian
en smule frisk mynte
4 store spsk. creme fraiche 38%
4 spsk. friskrevet peberrod
peber
citronsaft
salt
Fremgangsmåde:
Rens porren virkelig grundigt, snit den groft og lad den svede i smørret i en tykbundet gryde.
Porren skal bare klare, ikke tage farve.
Hæld fond og krydderurter i gryden og lad det simre, til porrerne er helt møre.
Kom ærterne i og lad dem koge op.
Fisk timianen op og kør suppen i foodprocessor, til den er flot og ensartet. Hvis foodprosessoren ikke kan klare det, skal man have slebet kniven. Smag suppen til med salt, peber og nok citronsaft til at matche dens sødme.
Mens suppen koger, blandes cremefraiche med peberrod, smag til med salt og peber. Lad den trække lidt og smag eventuelt til med mere peberrod. Server suppen med en klat peberrodscreme i.
Skriv et svar