Skudsikker roastbeef

Sådan bliver roastbeef perfekt hvergang. Fra Politiken

Ingredienser:
1 kg roastbeef af tykstegsfileten, ca. 7-8 cm i diameter.
vand
salt
peber
25 gr. smør
ca. 2 spsk. olie

Fremgangsmåde:
Når man køber roastbeef af tykstegsfilet i et supermarked, er den som regel snøret . Køber du den hos en slagter, så bed ham gøre det. Mål tykkelsen på filet’en før du begynder. Er den 7-8 cm., skal den koges 16 minutter. Er den tykkere ca. 18 min.. Er den tyndere, ca 12-14 min.
Sæt en gryde med vand, stor nok til at rumme filet’en. Kødet skal være helt dækket.
Når vandet koger, lægges kødet i gryden og koger nøjagtig 16 min.( eller som angivet) under låg. Tages straks op. Pakkes i folie og trækker 10 min. Filet’en aftørres med køkkenrullepapir. Drysses med salt og peber og brunes i gyldent smør tilsat olie. Når den er brun på alle fire sider,efter et minut på hver side, altså ca. 4-5 min. i alt tages den op, pakkes straks i kraftig folie og ind i to rene viskestykker. Anvend helst en kraftig grill- alufolie eller tre lag almindelig. Lad filet’en trække 20 min.Så er den klar til at skære for.
Hvis man er nervøs for, at filet’en ikke har fået nok, kan man stikke et stegetermometer ind og måle centertemperaturen. Den skal være 50-52 grader, når filet’en pakkes i folie. Så vil den være tilpas
rosa efter hviletiden.E.R.

2 kommentarer til Skudsikker roastbeef

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.