Sardiner marineret i løg og eddike eller Sarde Saor

En blanding af Politiken og Antonio Carluccio’s opskrifter på sarde saor. Meget mild og velsmagende indslag til et frokostbord. Desværre ser man ikke så tit friske sardiner herhjemme, det er ellers en meget lækker fisk.

Ingredienser

1 kg friske sardiner
5 store løg
½ l olivenolie
1/4 l balsamico hvid
1/4 l æbleeddike
½ tsk sukker
hvedemel til at vende sardinerne i

Fremgangsmåde:

Hug hovedet af sardinerne og rens dem grundigt.
Dup dem tørre og vend dem i hvedemel.
Steg dem i lidt olie på begge sider og afdryp dem på papir.
Kom den halve liter olivenolie og eddikerne i en sauterpande og kog de skivede løg heri til de er bløde.
Læg så lagvist først sardiner derefter olie/eddike/løgblandingen, gerne i flere lag men afsluttende med løg.
Tildæk og sæt i køleskab i 5-7 dage (jo det er rigtigt).

Originalt serveres det på skiveskåret ristet polenta, men vi servere dem til/på rugbrød og det gør dem ikke ringere

Der kan toppes med rosiner og pinje-kerner men det synes vi er synd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.