Palles leverpostej

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg efterhånden har smagt leverpostej, der både mindede om og smagte mere af stivnet dårlig suppe, end det den burde smage af, nemlig lever.

Her er en simpel opskrift der virker hver gang, og så smager som den skal, af lever.

Leverpostej01

  • 2 kg svinelever – erstat evt. ½ kg med kyllingelever
  • 500 g fersk spæk
  • 500 g champignon
  • 500 g løg
  • 75 g smør
  • 90 g mel
  • ¾ l mælk
  • 5 æg
  • 6 ansjosfileter saltede i olie (evt. disse)
  • 1 spsk hel sort peber
  • 6 hele allehånde
  • 2 spsk. groft salt

Hak lever, spæk, ansjosfileter, løg og champignon 1 gang i kødhakkeren.

Lav en opbagt sovs af smør, mel og mælk.

Mange sværger til at man efter at have smeltet smør, ladet melet suge smørret op og varmet det godt igennem, langsomt spæder op med mælk under stadig omrøring. Vi har nu gode erfaringer med bare at pøse al mælken i på en gang medens der piskes kraftigt. Det synes vi er meget nemmere. Det hele koges godt igennem under omrøring.

I ovnen

I ovnen

Knus peber og allehånde i en morter. Rør alle ingredienser godt sammen og hæld på aluforme. Bag postejerne i vandbad i ovn ved 200° C (ikke varmluft) i ca. 1 time til de har en fin gyldenbrun overflade. Jeg begynder bagningen i kold ovn.

Der bliver ca. 12 stk. leverpostej i 500 ml forme – velegnede til frysning.

Færdig

Færdig

 

3 kommentarer til Palles leverpostej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.