Mogens Brandt boller

I vores barndom bød adventssøndagene altid på varm kakao, vanillekranse, brunkager og ikke mindst Mogens Brandt bollerne (som også hører med til fødselsdage og andre hyggelige stunder).

Bollerne stammer fra den legendariske madanmelder og kogebogsforfatter Mogens Brandt, der var med til at introducere fransk madkultur til danskerne og desuden initiativtager til stiftelsen af Det Danske Gastronomiske Akademi i 1964. Opskriften her var en smule usædvanlig i 60’erne, tydelig inspireret af det franske brød. Man tager, ikke et sølvfad, men derimod:

3 dl. kuldslået vand
2 tsk. salt med top
1 tsk. sukker (måske med top)
25 gr. gær (den oprindelige opskrift lød på 50 gr. men det er slet ikke nødvendigt)
500 gram hvedemel (dengang anbefalede MB kemikaliefrit(!) mel – jeg siger økologisk)
25 gr. smør

Vand, salt og sukker røres sammen og gæren røres ud heri. Mel og smør æltes godt med vandet. Formes til 16 boller, som hver får to snit i toppen med en skarp kniv. Hæver lunt på en smurt plade i 25 min. Pensles med æg pisket med lidt fløde og sættes i en brandvarm ovn (250 grader). Efter 5 min skrues ned på 200 grader og bollerne bages yderligere 7-12 minutter.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *