Fladbrød m sesam, chili og parmesan

Fladbrød som det perfekt tilbehør til den kolde øl. Lækkert og spicy.

Ingredienser:
Dej:
25 g gær
½ spsk honning
1½ dl lunkent vand
ca. 270 g hvedemel
1 spsk havsalt
1 spsk koldtpresset olivenolie

Fyld:
Koldpresset olivenolie
Sesamfrø
Chiliflager (chili Caribe)
Groftreven parmesan
Havsalt

fladbrød-1

Fremgangsmåde:
Udblød gær, honning og lunkent vand i en skål i 5 min. Kom hvedemel, havsalt og olivenilie i en røreskål, tilsæt gærblandingen og start røremaskinen. Ælt dejen i 5 min, indtil den er smidig og elastisk. Tag dejen op og ælt den på bordet i et par minutter. Kom den i en skål og læg et fugtigt klæde over. Lad dejen trække lunt i en halv time. Tag dejen op, del den i 4 lige store stykker og ælt disse et par minutter. Lad dejen hvile i 15 minutter med et fugtigt klæde over. (Hvis dejen ikke skal bruges med det samme kan den ligge i køleskabet i en plast-beholder i 2 dage).

Læg en bagesten i bunden af ovnen og varm den op til 225 grader- Ælt dejklumperne igen og lad dem hvile i 5 – 10 min. Rul dem ud i tynde cirkler (ca 16 cm diameter) på et bord drysset med ikke for meget mel. Kom fladbrødet op på en let meldrysset træspatel el. lign. og pensl lidt olivenolie på dejen. Drys med sesamfrø, chiliflager, parmesan og havsalt. Skub det flade brød ind på den varme bagesten og bag indtil brødene er gyldene. Ca. 10 min. Skær evt. ud som en pizza og server helst dine fladbrød lune.

Print Friendly

2 kommentarer til Fladbrød m sesam, chili og parmesan

  • Esebeth skriver:

    Jeg kender en kvinde fra ‘pitaland’ – hun lægger sine pita en ad gangen på risten under grillen. Det må også være væsentligt nemmere at bage fladbrød på den måde, når vi ikke har en lerovn, som vi kan smække brødene ned på siderne af, som man gør i bl.a. Indien.

  • Esebeth skriver:

    Jeg hader smagen af mel PÅ brød af enhver slags. Jeg sætter bagværket på bagepapir, skyder bagsiden af en plade ind under, trækker bagestenen lidt ud og afleverer bagepapir og brød på bagestenen. Fri for bøvl, mel og brændte fingre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *