Cotagnata / Kvædebrød

Mere fra Camilla Plum – kogekonen fra nordsjælland der har været yderst produktiv på kogebogsmarkedet gennem tiderne og dejligt inspirerende, om end ikke altid helt præcis i sine anvisninger 😉
Her er det italiensk Cotagnata – eller også på godt gammeldaws dansk kvædebrød – det handler om. Det er nemmest at bruge er pærekvæder, man kan godt lave det af æblekvæder, men det er en del mere besværligt da de er meget mindre. Helt perfekt som sødt til ostebordet – specielt til Comté, eller lignende. Det kan dog også live op på lidt syrligere oste a’la Havarti (fiskede oste).

Man kan jo også nøjes at have dem ligende og dufte

Man kan jo også nøjes at have kvæder liggende og dufte

Vi laver gerne en pæn portion hvert efterår, skær mosen op i passende serverings-størrelse og pakker dem individuelt i lidt madpapir for at de ikke skal klistre sammen igen før vi fryser dem ned.
De kan bruges næsten direkte fra fryseren.

Ingredienser:
1 kg Kvæder
1 kg sukker
1 citron

Fremgangsmåde:
Skær kvæderne i kvarte og fjern kernehuset, gem kernerne og kom dem i en gazepose.
Kom kvæder, posen med kerner og skal fra 1 citron ved og dæk med vand.
Kog det meget mørt.

Brug en stavblender til at mose dem ud

Brug en stavblender til at mose dem ud

Fjern evt, citronskræl. Mos kvæderne med en stavblender eller til nød et piskeris, kom sukker og saften fra citronen i.
Kog til frugten bliver klar, den skifter farve til granatrød undervejs.
Fisk posen med kerner op og køl mosen af.
Hæld mosen i et smurt fad og glat overfladen.

Dejlig dyb rød farve

Dejlig dyb rød farve

Når Kvædebrødet er stivnet, vendes det ud på et bagepapir og skæres i passende stykker, der pakkes hver for sig.
Frys ned og tag frem efter behov.

Pakket i små pakker, parat til fryser

Pakket i små pakker, parat til fryser

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *