Sylt

Palles Pâté de canard

Historien om hvordan nærighed og trangen til Pâté de canard kan føre til kreativitet 😉

Som det tidligere er sket for os, se her f.eks, førte impuls og nærighed til aktion i køkkenet.

Et almindeligt lille glas andepate der stod til ca. 75 kr. i forretningen fik Palle til at gå hjem for at lave sin egen version. Det måtte kunne gøres både billigere og sandsynligvis også bedre selv.

Og der lå sørme andelever, andekød, spæk og svin i fryseren så hvorfor ikke kaste sig ud i eventyret

når resultatet kunne blive således.

Servering med Pâté de canard

Ingredienser:

  • 600 gr. andekød – bryst/lår
  • 500 gr svinekød
  • 300 gr andelever
  • 190 gr svinespæk
  • 3 æg
  • 175 – 200 gr løg
  • 2 fed hvidløg
  • lille bundt salvie
  • 1 spsk. frisk timian
  • 1 tsk. revet appelsinskal
  • 1 spsk. salt
  • ½ spsk. knust peber
  • 250 ml andesuppe fra fond.
  • 3 spsk. cognac
  • 1 spsk. madeira

 

Fremgangsmåde:

Hak kød, lever, fedt, løg, hvidløg samt salvie og timian. Vælg din hulskive efter hvor fin du vil have din paté. Denne er lavet på den mellemste og er relativ grov. Franskmænd ville kalde det en landpaté.

Rør herefter farsen med de øvrige ingredienser.

Den rørte fars hældes i henkogningsglas ca. 2/3 fyldt og toppes med et salvieblad og en tesk. andefedt øverst.

Den kan også fint bages i en terrin eller to istedet, men så vil holdbarheden være noget lavere.

Bages uden låg i vandbad i 55 min ved 200° Herefter lukkes glassene med gummiringe og låg og bages videre i 5-7 min eller til man kan se, at det bobler i glassene. Boblerne sikre at alt er 100° varmt og dermed sterilt.

Hvis dine låg er tætte og du er sikker på at patéen har været oppe at koge i glassene, burde de kunnet holde sig i meget lang tid uden at komme på køl. Vi er dog et par bangebukse og har fundet plads til dem dybt inde i vores køleskab.

Server med brød og surt. F.eks. marmelade d’oignon, skiver af saltzgurken, syltede løg eller en cornichon.

Bon appetit

Andet billede af Pâté de canard

Fermenteret peberfrugt, så bliver det ikke nemmere.

Igen en fermenteringsopskrift, nu med fermenteret peberfrugt.

Forleden nævnte min svigersøster, Birthe syltede peberfrugter i en samtale om tilbehør til og hurtige forretter. Og jeg kom til at tænke på den tyrkiske eddikesyltede version uden sukker. Og om man kunne lave en fermenteret version i stedet. Måske den i virkeligheden var fermenteret fra start men man siden for at masseproducere var overgået til syltning med eddike. Nå, det var alt sammen med til at give mig blod på tanden.

Fermenteret peberfrugt 1

Alt det tager er et par små forberedelser, en lille uges tid på køkkenbordet. Og halleluja, så er der serveringsklar velsmagende fermenteret peberfrugt.

Det gik så godt at vi allerede nu har sat to nye glas over. Denne gang et med grønne og et med røde peberfrugter.

Fermenteret peberfrugt er en fantastisk begynderopskrift for jer der er lidt usikre at gå igang. Den er nem at lave og resultatet er meget velsmagende så nu er der ingen undskyldninger tilbage.

 

Opskriften følger her.

  • 2 pæne røde eller grønne peberfrugter (økologiske)
  • 1 kålblad (økologisk)
  • 1 l vand
  • 50 gr. havsalt

Og du skal bruge et skoldet 3/4 l glas med et tætsluttende låg.

Bland vand og salt grundigt så al saltet er opløst. Det er vigtigt ikke at bruge almindeligt køkkensalt, fordi der er tilsat jod. Jod virker hæmmende for de mælkesyrebakterier vi gerne vil have gang i.

Skyl peberfrugterne og kålbladet. Det er vigtigt at bruge usprøjtede grøntsager. Kemikalier og mælkesyrebakterier virker skidt sammen, så brug helst økologiske grøntsager.

Skær peberfrugten fri af kerner og top og skær i 3 cm brede stykker. Pres peberfrugten godt ned i det skoldede glas.

Dæk helt med den kolde saltlage og pres kålbladet ned over peberfrugterne så også det er dækket af lage. Kålbladet bruges for at sikre der er mælkesyrebakterier tilstede.

Sæt låg på. Du bør løsne låget en smule hver dag for at lade evt. overtryk slippe ud men lad endelig være med at åbne helt op. Den iltfattige luft der dannes over lagen beskytter mod skimmel og mug. Alternativt kan du bruge glas eller krukker specielt lavet til fermentering. Du kan nu købe glas i Danmark hos Dansk Hjemmeproduktion.

Tidligere måtte man importere dem fra USA hvilket både var dyrt og besværligt. Jeg er nu lidt spændt på hvor godt Dansk Hjemmeproduktions variant med metallåget klare den kraftige saltlage over tid.

Efter 1 uges tid er det på tide at smage på peberfrugterne. Der vil nok være dannet et hvidt lag af kamgær på toppen af peberfrugterne og saltlagen er blevet sløret at se på. Det er helt naturligt og en del af processen. Til gengæld må der ikke være det mindste spor af mug. Er der det skal peberfrugterne kasseres. Det vil typisk kunne ske hvis peberfrugt og kålblad ikke er dækket helt af saltlagen. Jeg har heldigvis ikke oplevet mug endnu så hvis du bare er lidt påpasselig så skal det nok gå godt.

Fermenteret peberfrugt 2

God fornøjelse med fermenteret peberfrugt.

 

Saltzgurken, saltede fermenterede agurker.

Endnu en af de simple opskrifter. Saltzgurken som mutter lavede dem.

Det er så nemt at det nærmest er til at græde over. Og så smager de fantastisk når de er fermenteret.

Man skal dog gøre sig klart, de er meget anderledes end almindelige syltede agurker.

saltzgurken _ 1

Her er hvad der skal bruges til saltzgurken.

Ingredienser:

  • 2 kg økologiske drueagurker
  • 4-5 dildkroner
  • 8 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk peber
  • 1 spsk korianderfrø
  • evt. 1 kålblad fra et økologisk kålhoved
  • 5% saltlage lavet med havsalt til alt er dækket.

Fremgangsmåde:

Rens drueagurkerne meget grundigt for jord og skær enderne af så saltlagen nemt kan komme ind i agurkerne.

Rens dildkviste grundigt.

Læg agurker, løg, de pillede hvidløgsfed og dildkviste ned i en skoldet krukke. Hæld peber og korianderfrø i krukken. Hvis du ønsker at sikre der er de rigtige bakteriekulture tilstede kan du lægge et rengjort kålblad ned over. Da mælkesyrebakterier findes overalt er det dog ikke strengt nødvendigt med kålbladet. I Tyskland bruger nogle istedet vinblade. Vi undlod helt og fik alligevel en fin gæring igang meget hurtigt, så det burde ikke være nødvendigt. Øverst lægges en tallerken så agurker, løg og dildkroner  bliver holdt nede under overfladen på saltlagen når den til sidst hældes over det hele.

For hver liter vand der skal bruges skal der blandes 50 g havsalt i. Det er vigtigt at det er havsalt eller et andet naturlig salt. Almindeligt salt har som oftest er tilsat jod, og jod kan forstyrre fermenteringen.

Man kan, for at fremskynde opløsningen af saltet, varme en smule af vandet op, røre saltet ud i, og til sidst fortynde med resten af vandet.

Vandet skal have stuetemperatur når det hældes over agurkerne. Er det varmere, risikere du at slå de gavnlige og dyrebare mælkesyrebakterier ihjel.

Læg et låg over krukken og lad stå ved stuetemperatur i minimum 14 dage. I denne periode vil mælkesyrebakterierne begynde at arbejde og give smag til agurkerne. Samtidig vil der blive trukket en del væske ud af agurkerne.

Bliv ikke bekymret hvis der dannes et hvidt slør på toppen af indholdet. Det er helt naturligt, men skulle der istedet opstå mug på toppen skal indholdet kasseres.

Det kan ske hvis ikke alt er dækket af saltlagen.

Agurkerne kan efter fermenteringen overføres til skoldede glas. Lagen, der nu er uklar mælket hældes over agurkerne. Sørg igen for at alt dækkes af lagen. Læg låg på og sæt køligt.

Vi bruger bl.a. saltzgurken hakket sammen med denne pickles  og mayonnaise til at lave en glimrende remoulade.

God fornøjelse med dine saltzgurken.

saltzgurken _ 3

Sriracha – på rød habanero

Sriracha laves oftest på jalapenõ, serrano eller lignende mellemstyrke chilier omkring 4-6 på en skala fra 0 til 10.

Jeg fik dog frygtelig lyst til at forsøge mig med rød habanero der ligger noget højere oppe, omkring 10 eller 10+.

Især fordi jeg så godt kan lide den fantastiske frugtige duft og smag habanero har udover deres umiddelbare styrke. Der er især abrikosduft i sådan en fætter.

Sriracha er en fermenteret chili/hvidløgssauce der oprindelig kommer fra Thailand og den er virkelig nem at lave selv.

Iøvrigt er det mit beskedne forslag til hvilke chili du kan bruge. Bare vægtforholdene bibeholdes, kan du lave saucen på præcis den chili du bedst kan lide, stærk eller svag. Jeg tror nu nok jeg ville tøve med at kalde det sriracha, hvis du ender nede i den allermildeste ende af skalaen.

Sriracha-1

Læs resten

Runkne kirsebær med dejlig smag

 

Maj er måneden, hvor kirsebærtræerne springer ud. De japanske er allerede i fuld gang i april, men de danske kommer inden længe. De senere år har vores spisekirsebærtræ, af sorten Stella, givet mange, mange bær. Kirsebær blomst

Hvad stiller  man op, når maverne er mere end fulde af frisk frugt, syltetøjet er kogt og kagerne bagt, men træet stadig bugner?
Man sylter de sidste, så de blandt andet egner sig perfekt til ost.

Da de som regel vækker glæde hos familie og venner, får de, trods det lidet flatterende udseende, en plads her.

Sursøde, syltede kirsebær

Til 1,5 kg kirsebær, rengjorte, men med både sten og stilk i behold, skal du bruge:

3,5 dl. god kirsebærvin (jeg smovser med en ‘Sur Lie’ fra Frederiksdal)
3,5 dl. æbleeddike
500 gram rørsukker
200 gram muscovadosukker

Vin, eddike og sukker koges til en lage. De rengjorte kirsebær lægges i en skål med rigelig plads og lagen hældes over. Stil den tildækkede skål på køl i 3-4 dage.

Fyld bærrene på pinligt rene sylteglas. Rør evt. 1,5 tsk Atamon i lagen, inden du hælder den over bærrene til de er dækket, luk glassene og stil dem mørkt, meget gerne på køl.

Resten af lagen kan koges ind til en delikat sirup, der kan nydes til en fast, tør ost, men den syrligsøde smag egner sig til rigtig mange ting – prøv dig frem.

sursøde kirsebær

 

Grov sennep a’la Fodertruget

Hjemmelavet grov sennep. Hvorfor nu det? Er der nu noget galt med den som du køber nede i netto?

Nej, en standard Dijonsennep skal man ikke forsøge at efterligne, men når det kommer til specialsennep med honning og andre krydderier er det sjovt og nemt at lave sin egen sennep. Og du opnår nemt et resultat der er bedre end det du kan købe dig til.

Sennep kan varieres i en uendelighed med forskellige krydderier og forskellige sukkertyper, prøv f.eks. at erstatte rørsukkeret med honning, brun farin eller moscovado sukker. Krydderierne kan også skiftes ud med andre, men jeg synes allehånden er vigtig. Den er ikke nem at smage direkte i den begrænsede mængde vi bruger, men den lægger en god bund i en sennep. Giver et lille ekstra lag til kompleksiteten.

Den her passer glimrende til de hjemmelavede medisterpølser du kan finde her.

Sennep

Denne opskrift er udviklet over et par omgange og har et godt bid, uden dog at skræmme børn fra hus og hjem.

¾ dl gule sennepsfrø
¾ dl brune sennepsfrø
3 – 4 spsk. hvidvinseddike
2 spsk. rørsukker
1½ tsk. salt
6 spsk. koldpresset rapsolie
4 tsk. sennepspulver, Colman’s, oprørt i lidt lunkent vand
2 tsk. tørret gurkemeje
2 tsk. tørret estragon
2-3 hele allehånde stødt i morter
2-3 hele enebær stødt i morter

Sennepsfrøene overhældes med rigeligt kogende vand (de suger en del væde) og står i vandet i 8 – 10 timer, herefter hældes vandet fra og frøene blendes groft med stavblender.
Bland nu alle ingredienserne i en skål og smag evt. til med mere sukker eller vineddike.

Kom den rørte sennep i et skoldet sylteglas med skruelåg og stil det i køleskab til modning i mindst 1 uge før brug.

Jo længere du lagre det, des mere sammenhængende bliver smagen.

That’s all.

P.S. Se iøvrigt frem til der vil komme indlæg om hjemmelavet remoulade og sandsynligvis også en krydret ketchup.

Chili-peber chutney

Kan vi blive ved med at skrive om chili? Som i kan se er der ingen ende på opskrifterne. Her en krydret chili-peber chutney der er stærk, uden at den tager livet af dig med mindre du er særlig sensitiv.

Oprindelsen til denne opskrift er Jamie Oliver, men da vi lever i et forhold uden alt for meget kanel (parteneren har et anstrengt forhold til både risengrød og kanel) har han skruet ganske voldsomt ned for det i denne version. Peberfrugter og chili er heller ikke brændt af som i originalen, før de koges sammen med de øvrige ingredienser.

Chili-peberChutney2015-10

Og skal jeg være ærlig, klæder det chutneyen umanerligt godt. Den virker mere frugtrig og aromatisk, knap så tung som originalen.

Chutneyen er oprindeligt udviklet til at bruges sammen med Welsh rarebit, en type ostebrød (se Wiki her og Jamie her), men den er faktisk rigtig god sammen med ost generelt og kan i en snæver vending også berige et stykke kød med lidt varme.

  • 500 gr røde snackpeber
  • 200 gr rødløg
  • 8 – 10 røde af blandede chili styrke 3 – 7
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 friske laurbærblade
  • 3 cm kanelstang (ikke for tyk)
  • 100 gr mørk farin
  • 150 ml. mørk balsamisk eddike
  • Saft af ½ citron
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Chili-peberChutney2015-7

Kom lidt olivenolie i en lille tykbundet gryde og varm op.

Finthakkede rødløg, laurbærblade, rosmarinkvist, kanelstang, salt og peber svitses i olien ved svag varme i ca. 15 min indtil løgene er helt møre.

Tilsæt herefter finthakkede chili- og peberfrugter, brug helst en minihakker for at det ikke bliver for groft, farin og balsamisk eddike og lad det koge ved svag varme til en tyk klæbrig chutney i ca. 20 -30 min.

Kanelstang, rosmarin kvist og laurbærblade fjernes og chutney’en smages til med citronsaft.

Hæld chutney’en på små skoldede eller atamonskyllede sylteglas og luk straks.

Man kan evt. tilsætte nogle få dråber atamon til den færdige chutney.

Styrken i bestemmer du selv ved valg af chilifrugter.

Chili-peberChutney2015-8

Her er chili-peber chutneyen serveret på en vulgær 2 årig Beemster med fede proteinkrystaller på en bolle lavet med æblesurdej og det var ikke så ringe endda.

Pickles

Når nu der eksistere et udmærket produkt som piccalilly fra Cervera på markedet, hvorfor i alverden lave sin egen version af pickles, vil mange nok spørge.

For mit eget vedkommende handler det meget om selv at sætte sit præg på sin mad, det udfordrende i at lave pickles bedre end de produkter der findes i forvejen og så fordi jeg kan og synes det er sjovt.

Prismæssigt er der heller ingen tvivl. Den hjemmelavede pickles er langt billigere end den købte version, men det kommer nu i anden række.

Pickles-3

 

Og for at være helt ærlig, det er faktisk også nemt og hurtigt. Det eneste det kræver er lidt planlægning.

Aamann har en udgave af pickles i ‘Aamanns til frokost’ der efter vores smag er alt for karrydomineret. Det er den jeg har skruet på så resultatet passer bedre til os.

Og hvad i al verden bruger jeg så pickles til. Det er såre simpelt – det er genvejen til en remoulade der slår alle produkter på markedet med mange længder. Og når nu en hjemmegjort fiskefrikadelle skal have godt selskab – så er der ingen vej uden om at lave remouladen selv fra bunden med en god mayonnaise, lidt syltet agurk og en god pickles.

Ingredienser:

  • 200 g gulerødder
  • 150 g knoldselleri
  • 150 g persillerødder
  • 200 g løg
  • 300 g blomkål
  • 2 spsk salt
  • 500 g lageredikke (Heidelberg for guds skyld)
  • 300 g sukker
  • 1 chilipeber
  • 1 spsk paprika
  • 1½ spsk sennepsfrø
  • 1 spsk gurkemeje
  • 3/4 spsk karry (evt. verdenens bedste den brugte jeg her, men en god madraskarry fra den lokale forhandler af ‘etniske’ krydderier går også fint )
  • 2½ spsk Colemanns sennepspulver
  • 10-15 g maizenamel
  • evt Atamon

Start med at rense og skære alle rodfrugter og løg i tern. Størrelsen bestemmer du afhængig af hvor grov du vil have din pickles. Skær små buketter af blomkålshovedet og skær også stokken i tern.

Iøvrigt er der lidt frit spil på øverste hylde her. Bare den samlede vægt af grøntsager er den samme kan man variere indholdet en del. F. eks. vil grønne bønner  fungere glimrende som en del af din pickles, men pas på med for vandige grøntsager. Agurker er alt for saftige og vil blive for smattede. Rødbeder vil farve alt andet rødt, men man kunne snildt bruge de gule eller hvide varianter.

Bland alle grøntsagerne med saltet og lad blandingen stå i mindst to timer. De to timer kan du passende bruge til at kysse på kærsten, pusle din baby eller læse en god bog 😉

Efter to timer koges eddike, sukker og krydderierne op. Skyl grøntsagsblandingen i koldt vand og kog dem med eddikelagen i ca. 15 minutter. Nu kan du smage pickles’en til med enten eddike eller sukker for at ramme den balance du bedst kan lide.

Rør maizenamelet ud med koldt vand og bland i den kogende pickles. Pas på med mængden for det hele bliver tykkere når det køler ned. Sluk for varmen, kom evt. lidt Atamon i for at øge holdbarheden og kom på skyllede desinficerede glas.

Og så er der lige et billede med remoulade og en grim ske.

Pickles-1

Chutney på mirabeller

chutney 2015

Lige nu er træerne fulde af mirabeller der bare venter på at blive plukket. Den overflod af frugt var svær at stå imod da vi efter en noget skuffende svampetur, kom forbi et træ der var ved at sprænges af frugt. Vi samlet et lille kilo på mindre end 2 minutter.

Jeg elsker mirabellemarmelade men jeg er desværre den eneste der spiser det her i huset så der skulle laves noget andet denne gang.

Chutney bruger vi begge, så efter lidt jagt efter opskrifter og kombination af disse fik jeg fabrikeret denne udgave.

Ordet chutney stammer iøvrigt fra hindi og betyder ’slik’ (at slikke på noget) og antyder det er smagfuldt ( Ihh hvor kan man blive klog hvis man gider bruge wikipedia 😉 )

Chutney på mirabeller

  • 800 g ikke for modne mirabeller
  • 100 g tranebær
  • 2 små æbler
  • 5 fed hvidløg
  • saft fra 1 citron og et par gode stykker af skrællen uden det hvide.
  • 1 habanero  (rød, brun, eller gul)
  • 50 g ingefær + noget revet ingefær til tilsmagning.
  • 250 g moscvado sukker + 50 g til tilsmagning (du kan bruge brun farin istedet)
  • 100 ml æbleedikke
  • 200 ml vand
  • evt. atamon

Rens dine mirabeller for stilke og småblade. Herfra kan du kan vælge en af to fremgangsmåder. Enten at udstene alle mirabellerne først, eller som jeg sigt mirabellemassen gennem et dørslag og møjsommeligt pille kernerne fra. Det vil være lidt besværligt ligegyldig hvad du vælger.

Skræl æblerne og fjern kernehuset. skær skrællen af din ingefær og skær i tern på ca. 2 x 2 mm.

Saml mirabeller, tranebær, æbletern, ingefærtern, hvidløg, sukker, eddike, citronsaft, citronskræl og vand i en gryde. Læg låg på og bring i kog ved lav varme. Lad simre i 20 – 25 minutter.

chutney -2

Nu tager du låget af og hvis du har været doven som mig, er det nu du passere mirabellemassen gennem et dørslag for at fjerne stenene. Alt andet en stenene skal med tilbage i gryden hvor du skal til at smage chutneyen til. Skær et par slidser i den vaskede chili så smagen kan trænge ud i chutneyen. Læg den i gryden og kog op, denne gang uden låg. Lad simre i ca. 10 minutter medens du smager chutneyen til med sukker, eddikke og ingefær så den opnår den styrke, syre og sødme du bedst kan lide. Når chutneyen er stærk nok fisker du din chilifrugt op. Lad koge til den er ved at tykne lidt i gryden, tag så af varmen og bruger du kemikalier i dit køkken er det nu du kommer en anelse atamon i. Hæld på skoldede glas og luk til medens den stadig er brændende varm.

chutney-1

Vi bruger atamon hos os i behersket mængde, men jeg er helt klar over de sundhedsmæssige implikationer der er i brugen af den slags midler. Hos os er det et valg vi er nødt til at tage, da vi ikke har plads i køleskabet til den produktion af syltevare vi laver og forbruger.

For os er valget også er nemt. Vi har ingen børn, så vi skal kun tage hensyn til os selv og vi er oppe i en alder hvor den skade der kan ske er begrænset. Man kan ligefrem sige at vi måske ville have lidt godt af en sjat konserveringsmiddel 😉

God fornøjelse.

 

 

Salatagurker, hurtigt syltede.

Her er en opskrift på syltede salatagurker der stammer fra Fyn, eller rettere fra Ella der bor på Fyn.

Kjelds Mor kan nemlig også noget med mad. Og disse salatagurker er fantastiske når der ikke er mere surt på lageret til ribbenstegen, leverpostejen eller frikadellerne.

Og så er det især praktisk at man kan få de friske gode danske agurker netop når det hjemmelavede lager af de traditionelt syltede drueagurker slipper op omkring påske 😉

Det går stærkt med at lave dem, de er klar efter kun en lille uge (så må man håbe at ribbenstegen ikke er blevet dårlig imens).

Salatagurker-4

 

Salatagurker-2

De syltede salatagurker har dog en svaghed. De skal spises relativt hurtigt. Helst indenfor 2 måneder – ellers bliver de lidt kedelige og mister sit bid. Fuldstændig som en agurkesalat der har stået fra dagen før er knap så spændende, som den der er frisklavet.

Lad os begynde showet.

Ingredienser:

  • 1 kg salatagurker
  • 5,5 dl  eddike
  • 450 g sukker
  • 50 g salt
  • 1 lille stang peberrod
  • 1 spsk gule sennepsfrø
  • 1 spsk brune peberkorn
  • ½ spsk peberkorn
  • chili efter smag
  • atamon

Fremgangsmåde:

Skær agurkerne i ½ cm tykke skiver. Bland eddike sukker salt og agurk, lad det stå et par timer til sukkeret er opløst.

Salatagurker-1

Hæld på rene glas med et par skiver peberrod i hvert glas og lidt atamon, krydderierne og de halverede chili.

Syltet-Salatagurk-3

Vi foretrækker selv de syltede salatagurker er en anelse skarpe, derfor kommer vi en smule mere eddike i, sammenlignet med den oprindelige opskrift der sagde halvt af hver.

Krydderihylden har også frit slag her. Kan du lide korianderfrø, laurbærblad, muskat eller allehånde i dine survare – ja så gå efter den smag.

Vi foretrækker det dog relativt enkelt for på den måde passer agurkerne til flere forskellige ting.

Det gode er, det dig der styre smagen derhen du har lyst  og ikke masseproducenterne der altid vil forsøger at ramme så mange som muligt uden at støde nogen væk og derfor bliver gennemsnitligt kedelig.

Rigtig god fornøjelse.

Salatagurker-5