Frokost

Politik og frikadeller.

Ikke et ord om Helle (hun bliver vist generet rigeligt andre steder), men her er vores opskrift på frikadeller der smager så godt at de kan få muslimer og jøder til at vakle i troen 😉

Her er ikke alt for meget mel og absolut ingen havregryn for at strække farsen. Der er bare ren velsmag fra kød og løg.

Vi plejer at lave en ganske stor portion da de er særdeles frysegnede.  Og når man som vi hakker kødet selv, er der også styr på kvaliteten af det.

Når de bliver serveret med et spidskål a’la Nicolai Tram og lidt rødbeder eller agurker fra hjemmesylteriet er der ikke et øje tørt.

Frikadelle-01

Du kan se hvordan vi synes spidskål bliver bedst her.

  • 1200 g nakkefilet
  • 600 g tykkam fra okse
  • 3 store løg, ca. 350 gr i pillet vægt
  • 3 fed hvidløg
  • 125 g mel
  • 4 æg
  • 1 spsk. sort peber – nystødt fra morteren
  • 2 spsk salt
  • ca. ½ l mælk

Find din kødhakker frem og hak nakkefilet, tykkam, løg og hvidløg. Slut evt. med en lille kartoffel for at skubbe de sidste rester ud af kødhakkeren.

Kom resten af ingredienserne i en stor røreskål sammen med kødet og rør det meget grundigt sammen. Det skal blive ‘langt’ i konsistensen.

Nu skal farsen stå og hvile,  mindst en halv time, gerne mere.

Tag din største pande frem, kom lidt olie på og varm den op ved middeltemperatur. Når panden er varm kaster du en klat smør på og fylder panden med frikadeller. Giv dem ca 3 minutter på hver side.

Rens det værste snask af panden og giv en ny klat smør til hvert hold.

Denne portion giver ca. 48 frikadeller.

Frikadelle-03

 

Palles leverpostej

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg efterhånden har smagt leverpostej, der både mindede om og smagte mere af stivnet dårlig suppe, end det den burde smage af, nemlig lever.

Her er en simpel opskrift der virker hver gang, og så smager som den skal, af lever.

Leverpostej01

  • 2 kg svinelever – erstat evt. ½ kg med kyllingelever
  • 500 g fersk spæk
  • 500 g champignon
  • 500 g løg
  • 75 g smør
  • 90 g mel
  • ¾ l mælk
  • 5 æg
  • 6 ansjosfileter saltede i olie (evt. disse)
  • 1 spsk hel sort peber
  • 6 hele allehånde
  • 2 spsk. groft salt

Hak lever, spæk, ansjosfileter, løg og champignon 1 gang i kødhakkeren.

Lav en opbagt sovs af smør, mel og mælk.

Mange sværger til at man efter at have smeltet smør, ladet melet suge smørret op og varmet det godt igennem, langsomt spæder op med mælk under stadig omrøring. Vi har nu gode erfaringer med bare at pøse al mælken i på en gang medens der piskes kraftigt. Det synes vi er meget nemmere. Det hele koges godt igennem under omrøring.

I ovnen

I ovnen

Knus peber og allehånde i en morter. Rør alle ingredienser godt sammen og hæld på aluforme. Bag postejerne i vandbad i ovn ved 200° C (ikke varmluft) i ca. 1 time til de har en fin gyldenbrun overflade. Jeg begynder bagningen i kold ovn.

Der bliver ca. 12 stk. leverpostej i 500 ml forme – velegnede til frysning.

Færdig

Færdig

 

Asparges, rejer og stenbiderrogn med rejemayo

Forleden da Becauseitmatters lagde et indlæg om rejer, stenbiderrogn og rygeost op, blev jeg mildest talt nødt til at finde nogle rejer og lidt stenbiderrogn. Jeg tænkte at den servering ville jeg forsøge mig med i min fortolkning. Da jeg nu var i gang med at købe ind, tog jeg ud for at købe grønt på Peter Bangsvej, hvor der ligger en glimrende grønthandel. Det blev til lidt glaskål, lidt jordskok, en fennikelknold m.m. Da jeg stod og ville betale for varerne falder mine øjne på disken, hvor der står en kasse med asparges. Men ikke hvilken som helst slags asparges. Nej det var årets første kasse DANSKE asparges sagde han. Og så var jeg solgt. Prisen snakker vi ikke om. På det her tidspunkt er de selvfølgelig alt for dyre, men det vare heldigvis ikke så lang tid, så er de til at komme i nærheden af og så……

AspRej-1

Nå til sagen.

  • ½ kg Rejer
  • 100 g Stenbiderrogn
  • 4 Asparges
  • lidt Glaskål
  • 1 Jordskok
  • lidt Fennikel i skiver
  • stokken fra lidt Dild (ordentlig dild, ikke den fra potter)
  • 1 hakket Hvidløgsfed
  • 1-1½ Æggeblomme
  • 2-3 dl Hvidvin
  • 1½ dl Rapsolie
  • lidt Paprika
  • lidt mildt Chilipulver
  • 2 tykke skiver Øko Citron + evt. lidt citronsaft til smagsjustering
  • olie
  • salt, peber og sukker

Start med at skære 8 skiver af Glaskålen så tyndt du kan og læg dem i koldt vand.

Rens Jordskokken fuldstændigt og skær ligeledes tynde skiver af den. Læg dem på et bagepapir og tør dem i ovnen ved 60-70° hvis du har tid til det – eller gør som jeg. Varm dem op flere gange i mikrobølgeovnen i 20 sek. perioder og lad dem dampe af mellem hver opvarmning. De sidste perioder kan du gøre lidt længere. Så skulle du gerne ende med en sprød chipagtig ting. Jeg sprayede dem også med et pust sprayolie til bageforme undervejs, men giv dem endelig ikke for meget fedtstof. Jeg er faktisk ikke helt sikker på at det er nødvendigt med olien, men den gør at de ikke suger fugt så hurtigt.

Dump rejerne ned i kogende vand med både lidt salt og lidt sukker i. Kog i max 2 min. Hæld vandet fra og overbrus med koldt vand. Pil rejerne men bevar halvdelen af skallerne.

Varm en gryde godt op. Kom olie i bunden, den må godtvære så varm at det syder. Smid fennikel, hvidløg, dild og de 2 citronskiver ned i gryden og lad det hele få lidt farve. Kast så skallerne derned også og rør godt rundt. De skal også have tæsk i varmen. Rør så de ikke brænder på. Når der ikke er mere væde tilbage i gryden så hælder du hvidvin på så det dækker, lægger låg på og skruer ned for varmen. Lad småkoge  i mindst 20 minutter før du hælder det igennem en sigte, gerne med et klæde i. Kog ‘rejesuppen’ ind til mindst det halve og køl den ned før du går videre. Fjordrejen.dk har en opskrift på en mere ‘ægte’ fjordrejebisque, men denne her skulle laves lidt hurtigt og mayonnaisen blev faktisk perfekt.

Skræl og kog aspargesen, gerne som jeg har gjort her da det giver mere smag til de delikate sager. Pas på ikke at give dem for meget, 4 min. plejer at være ok. De må hellere være sprøde end døde.

Pisk æggeblomme godt igennem med ¼ – ½ dl rejekraft efter smag, et nip paprika, et nip chili og lidt salt. Pisk heftigt medens du langsomt begynder at tilsætte olien. Start med lidt, så kan man efterhånden øge mængden. Bliv ved med at hælde olie i, til mayonnaisen har fået lidt konsistens, men den skal ikke være stiv som almindelig mayonnaise. Smag mayonnaisen til med evt. lidt mere fond eller lidt citronsaft, salt og peber. Det er en god ide hvis alle flydende ingredienser har samme temperatur. Vi plejer at have både æg og olie i køleskabet. Så går det som en leg at piske mayonnaisen op, også uden bamix 😉

Og så er det bare at anrette. Her med lidt salat samt lidt rødbedespire og blomsterkarse fra vindueskarmen. Slut af med et drej fra peberkværnen.

AspRej-2

Palle påpegede, efter vi havde fortæret alting, at glaskålen kunne have været et fint leje for stenbiderrognen, og det har han jo fuldstændig ret i. Det bliver det næste gang.

For en gang skyld var jeg helt igennem tilfreds med indsatsen. Mayonnaisen var tilpas diskret, men understøttede samtidig smagen af fjordreje helt eminent

Dagen efter var vi i skoven og hente skovsyre med blomster, som vi serverede til de sidste rejer. Det kan i den grad også anbefales.

AspRej-tip

God appetit.

 

 

 

Asparges, æg og bacon

Ja undskyld, jeg ved godt det er for tidligt. Men vi bliver jo nødt til at have opskrifterne parat når sæsonen rigtig begynder. Og det er snart.

Så lad os kaste os ud i det med det samme.

Servering

1 bundt hvide asparges
4 æg
2 skiver bacon
Æble-eddike
Honning
Vand
Sennep
evt. rapsolie
Timian til drys

Æggene har jeg kørt i sous vide 1 time ved 56°  og næste gang jeg gør det skal blommen være en anelse blødere (mindst 1° lavere temperatur), men man kan sagtens nøjes med at servere hele blødkogte æg istedet.

Bacon ristes op så det bliver knasende sprødt, lægges til affedtning på et stykke fra køkkenrullen og knuses. Brug den bedst bacon du kan få fingrene i, her er det en lidt fed men meget velsmagende bacon fra Ålbæk.

Bacon

Jeg blandede en dressing af æbleeddike, vand, lidt honning og sennep samt salt og peber.

Smag dig frem, syren skal ikke bliver for dominerende og kom evt lidt rapsolie i så den hænger bedre ved aspargesen.

Skræl aspargesen for alt det hårde og bræk bunden af men gem både skræl og bund.

Spaaner

Sæt vand over med en anelse salt og kog asparges-skrællerne i 10 minutters tid. Sigt skrællerne fra og brug så aspargesvandet til at koge dine asparges i. På den måde intensiverer man aspargessmagen, der koger simpelthen ikke så meget smag ud.

Asparges skal endelig ikke koges for meget. Der skal stadig være lidt bid i efter min mening så jeg har givet disse 4 minutter.

Skær aspargesen i passende stykker, vend med dressingen og fordel på tallerkener. Placer æggeblommen/ægget på toppen, drys med bacon og  timian, og vrid peberkværnen en gang over herlighederne.

Som i kan se af nedenstående billede kunne jeg godt have sænket temperaturen i vandbadet til æggene mindst 1 grad, så ville blommen blive mere løbende. Men det smagte godt, også selv om aspargesen kom fra Grækenland.

Server2

 

Chorizo fra bunden af

Jeg elsker den spanske chorizo, både i den tørrede version, men også i den bløde, der kan steges direkte eller bruges i madlavning som krydderi til en gryderet.

Faldt over en opskrift  på en blød Mexicansk chorizo på nettet et amerikansk site og tænkte “hej hvorfor ikke prøve”.

Der skal bruges:

650 gr nakkefilet
200 gr spæk
6 fed hvidløg, hakket
2,5 spsk ancho chili
1 spsk sød paprika
1½ tsk røget paprika
2 tsk salt
2 tsk tørret oregano
1 tsk friskkværnet peber
1 tsk spidskommen
1 tsk korianderfrø
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt nellike
4 spsk sherryvinedikke

Det eneste der manglede i huset for at kunne lave dem var Ancho chili pulver.

Så er det jo rart at en lille frisk tur på gå-ben kan bringe en ind til ChiliHouse i Studiestræde.

De har alt hvad man kan tænke sig i chilipulver, tørret chili, chilisaucer,chilifrø og chili-tilbehør (også en del man ikke kan tænke sig) og er faktisk etableret helt tilbage i 2006. De har også en webshop tilknyttet, så hvis man ikke lige er i nærheden kan man stadig nyde godt af deres varer.

chorizo-1

Ned i fryseren og fiske et af de stykker nakkekam der altid ligger parat dernede og sammen med lidt spæk fra lageret. Og nej, det var ikke det, der sidder under livremmen 😉

chorizo-2

Vel hjemme igen skulle der gang i snitteriet. Bitte små tern af nakkefilet og ligeså små tern af spæk.

chorizo-3

Her hjalp det at nakkefileten stadig var en smule frossen. Det gør det meget nemmere at skære kødet fint op, og så hjælper det også hvis kniven er skarp.

I opskriften skulle der også bruges tørret mexicansk oregano. Den blev erstattet med en vild oregano hjembragt fra Sicilien, der er vanvittig aromatisk i forhold til den almindelige oregano.

chorizo-4

Spidskommen, sort peber, kanel, nelikke og  tørret oregano ned i morteren for at blive banket til pulver.

chorizo-5

Krydderblandingen, salt, ancho chili, røget paprika, edelsüss paprika, knust hvidløg og eddike blandes sammen med kød og spæk. Her skal hænderne i sving. Krydderierne skal formelig mases ind i kødet, vær grundig så alt bliver blandet godt sammen.

Chorizomassen lægges nu i en trådsi over en skål. Derefter dækkes massen med plastfolie og det hele stilles i køleskabet i 3 dage.

chorizo-6

En gang hver dag skal kødet klemmes ned i sien for at fjerne så megen væske som muligt fra kødet. Væsken kassers  På trediedagen kan man som os vælge at putte chorizomassen i tarme, eller man kan nøjes med  at dele den op i passende portioner. Rul derefter hver portion stramt ind i plastfolie og frys ned. Så kan de tages frem efter behov.

 

chorizo-8

Her er kødet vendt ud af sien på trediedagen.

chorizo-9

Den kvikke læser vil bemærke at der sørme er to slags pølser her. Den anden medisteragtige type får du opskriften på senere.

chorizo-10

Desværre er jeg ikke nordisk mester i pølse. Man kan se flere steder hvor der er kommet luft med ind i tarmen. Ikke så godt hvis pølsen skal koges, men det går an til vores brug.

Her kunne man så hænge dem til tørre, og det var jeg også tæt på at gøre, men man skal altså passe på med de bakteriekulturer der kan trives i sådan nogle pølser. Så de er frosset ned nu og skal nok bruges indenfor de næste 4 mdr. hvis ikke smagen skal tage skade.

Goddard Salat

Familiens såre simple, men helt uopslidelige frokostsalat,der udover Goddard Salat også kaldet Damesalat eller Æble-Rødbede salat (kært barn har mange navne…). Den smager herligt på smørsmurt, nybagt rugbrød.

Lige dele skrællede Cox Orange æbler og (hjemme)syltede rødbeder skæres i små firkanter. Rør en god neutral mayonnaise og smag til med lidt citronsaft, salt og evt. lidt hvid peber. Æble- og rødbedetern vendes i mayonnaisen, tilsæt evt. lidt lage fra rødbederne, så salaten får en smuk pink glød.
Stil salaten koldt til den serveres, evt. med lidt valnødder på toppen. Voila!

Det er sket at mayonnaisen har fået et skud dijonsennep også, men det er slet ikke nødvendigt.
En knap så fed udgave får du ved at blande mayonnaisen med en passende portion skyr el.lign. mere magert – men så er salaten mest til hverdagsbrug.

Bangebuksens karrysild

Karrysild for nybegyndere. Denne sild hører til julefrokosten og er de yngstes favorit, da sildesmagen er afdæmpet og blød. Der er frit slag for mængden af ‘tilsætningsstoffer’ og er du meget fiskeforskrækket kan du undlade silden, skrue op for mængden af æg og få en fin æggesalat.

1 glas gammeldags modnede Lykkeberg sild
hakkede løg
hakkede æbler
hakkede hårdkogte æg
en god neutral mayonnaise
piskefløde
karry, salt og peber

Skær silden i passende bidder og hak løg, æble og hårdkogte æg. Pisk fløden til skum og vend med mayonnaisen; smag blandingen til med karry ristet af på panden, salt og peber.
Læg sild, løg/æble/æg og karrycreme lagvis i et lille fad og lad silden trække på køl. Pynt gerne med kapers – de gør ingen skade!

Kamillegravet laks

Vi har ofte gravet laks herhjemme på den helt traditionelle måde. Dvs. med salt, sukker og tørret dild og serveret den med en rævesovs til. Selv en lidt  kedelig laks fra norsk opdræt kan gøres absolut spiselig på den måde,  men selvfølgelig er en vild krabat fra havet at foretrække. De har både mere smag og er fastere i kødet.

Da vi tidligere på året deltog i et spiseklub arrangement hvor Rasmus Leck Fischer præsenterede sin ny bog ukrudt, serverede han en laks der var gravet med kamilleblomster.

Den var så velsmagende at vi selvfølgelig har måtte forsøge os med at lave den herhjemme. Denne Opskrift er lavet på basis af Aamanns ‘Klassisk gravad laks ‘ men med kamille istedet for dild.

Kam_Grav_Laks_1

Her laks fra havbrug. Bemærk den løse struktur.

Kamille kan man jo købe som te, men næste år går vi på jagt efter friske kamilleblomster. Vi kender nemlig et sted.

I øvrigt har kamille en frygtelig masse gode egenskaber. Ud over at være antiseptisk  er det beroligende og kan hjælpe mod nervøst fordøjelsesbesvær og luft i maven og m.m. Lige sagen til en julefrokost hvor alle spiser og drikker (for) meget. Se listen over gavnlige virkninger her  😉

Kam_Grav_Laks_3

1 side laks 1,4 – 1,7 kg

6 spsk havsalt

5 spsk rørsukker

1 spsk knust korianderfrø

1 spsk knust hvid peber

1 dl Nordguld eller anden fadlagret akvavit

1 god håndfuld knuste kamilleblomster

Kam_Grav_Laks_2

Sørg for at din lakseside er helt renset for bugfedt og nerveben (de kan man mærkes hvis man stryger med fingeren ned langs midten af filetten fra hovedenden mod halen). Bevar skindet på. Skyl skindsiden i koldt vand og tør den af.

Bland alle ingredienserne med snapsen og gnid laksen godt ind med blandingen på begge sider. Læg laksen i et fad med skindet op og læg et moderat pres på laksesiden. Stil i køleskabet. Vend 1 til 2 gange i døgnet så saltningen bliver jævnt fordelt.

Kam_Grav_Laks_4

Efter 2 dage skrabes laksen fri for krydderier og skindet skæres af. Skær i skiver og nyd med et godt brød evt. med lidt peberrodsskrab på toppen.

Personligt synes jeg den slår dildversionen til enhver tid. Smagen bliver sartere og laksens karakter træder tydeligere frem. Og så slipper man for en rævesovsen.

 

 

Mørkt brød, ideelt til ost

Her er en opskrift der passer som fod i hose til blå ost. Almindelig rugbrød går fint, særligt ristet, men det her er bare bedre. Dets maltede sødme går smukt i spænd med blåskimlen. Andre oste smager også rigtig godt i selskab med brødet, men prøv sammen med en blå Høgelundgaard.  Det er så englene synger.

Brødet er inspireret af vores besøg på Spisehuset 56° til Arlas ostearrangement. Der havde Julien Risbourg bagt et forrygende rugbrød med kerner og tørrede frugter og det ville vi gerne eftergøre herhjemme.

Palle gik igang med en revideret udgave af vort eget rugbrød hvor de hele kerner blev erstattet med græskarkerner, valnødder, hasselnødder, tørrede tranebær og abrikoser og de blev tilsat mere malt for at give  både farve og smag til brøddet.

Desværre smagte brødet så godt at der kun er en enkelt stump tilbage til fotografen 😉

De efterladte rester til fotografen

De efterladte rester til fotografen

Faktisk blev brødet så godt at vi sandsynligvis vil ændre på vores ellers ret fasttømrede udgave af rugbrød ved at skære lidt i melmængden, så det kan komme til at hæve længere i formene uden at vokse over kanten.

 

Her er ingredienserne til det pumpernikkelagtige rugbrød til ost.

Dag 1.

  • 150 gr surdej
  • 4 dl håndlunkent vand
  • 1 spsk salt
  • 100 g hvedemel
  • 175 g rugmel
  • 250 g græskarkerner, valnødder, hasselnødder, tørrede tranebær og abrikoser skåret i mindre stykker
  • 1 god spsk. maltmel (det kan altid købes hos Specialkøbmanden)

Dag 2.

  • 1 spsk honning
  • 15-18 cl hvidtøl/juleøl
  • 175 g fuldkornsrugmel

Fremgangsmåde:

Dag 1.

Surdej og salt opløses i vandet. Melet blandes i opløsningen sammen med frugt og kerner. Det hele røres godt sammen. Stil til hævning natten over.

Dag 2.

Mel og hvidtøl tilsættes og der røres godt til – på nuværende tidspunkt skal dejen ligne en ikke for tyk havregrød. Dejen stilles til hævning  tildækket i ca. 5 timer men hold lidt øje med den. Alt afhængig af hvor aggressiv ens surdej er, kan det tage meget forskellig tid. Hos os går der normalt ikke mere end 3 timer før vi er nødt til at overføre dejen til bageform. I dette tilfælde en godt smurt gratinskål.

Vi tager ikke fra til surdej når der er tørret frugt i dejen, men vi har også gang i alm. rugbrød så det er ikke så stort et problem for os. Hvis dette er den eneste slags mørkt brød du bager, så tag 175 g fra og læg det i en dåse, fugt overfladen lidt og drys med salt. Så er den bedre beskyttet mod mug. Sæt låg på og opbevar koldt. Det kan holde i mindst 14 dage – men vil man have at det virker optimalt røre man en skefuld rugmel og lidt vand i en gang om ugen – så har den lidt at arbejde med.
Resten af dejen overføres til en form hvor den skal efterhæve 2-3 timer mere, eller til dejen står til kanten. Prik dejen grundigt med en strikkepind og bag brødet ca. 2 timer ved 185º lidt afhængig af din ovn.

 

 

Rullepølse af nakkefilet

For et lille halv års tid siden faldt jeg over en opskrift på rullepølse af nakkefilet, i Rasmus Leck Fischers kogebog ‘ Ukrudt’  hvor fremgangsmåden adskilte sig fra den klassiske.

Nakkefileten blev her flækket, sprængt og kogt, før der kom blancherede krydderier i den (ramsløg) og den blev presset. Det skulle jeg selvfølgelig prøve – men sammenrulningen af rullepølsen med krydderier i, blev alligevel for bøvlet. Det var næsten ikke til at styre. Smagen ramte derimod plet. Jeg lavede den dengang med halvt salvie halvt persille og citronskal der lige løfter den ellers lidt fede kødsmag.

Det ville jeg så prøve at eftergøre i denne udgave, med en mere traditionel fremgangsmåde.

Krydderier inden behandling.

Ingredienser:

Rullepølse:
1600 gr nakkefilet
1 bdt salvie
1 bdt persille
1½ spsk peberkorn
½ spsk korianderfrø
1 stk allehånde
Skal fra ½ Øko-citron  godt vasket og revet fint

1 løg (finthakket)
3 fed hvidløg (finthakket)

Saltlage:
800 g salt
120 g sukker
5 l vand

Kogelage:
Stængler fra persillen
3 stk laurbærblad
Peberkorn
Vand til det dækker

Fremgangsmåde:
Rens og pluk persillebladene af stænglerne. Rens salvie og nip det nederste af stænglen af.
Riv citronen. Hak løg og hvidløg fint. Stød peber, koriander og allehånde.

Efter blancheringen af persille og salvie

I originalopskriften blev salvie og persille overhældt med kogende vand og hurtigt skyllet med koldt vand af hensyn til jordbakterier.
Dette er strengt taget ikke nødvendigt når urterne koger med i pølsen, jeg gjorde det og fortrød bagefter. Godt nok bliver krydderurterne nemmere at have med at gøre, men der ryger altså også lidt smag. Skyl istedet krydderurterne grundigt før brug og hak dem fint.
Bland krydderurten med de hakkede løg og hvidløg.

Så er nakkefileten parat, her desværre et stykke der er en smule skamskåret fra slagteriets side

Tør nakkefileten godt og skær den ud så den bliver et stort firkantet fladt stykke.

Filet parat til krydderier

Krydr godt med koriander-peber-allehåndeblandingen. Fordel derefter kryderurt-løgblandingen.

Kom ikke for tæt på ‘afslutningen’ med krydderurterne. Det gør det besværligere at lukke rullen til.

Parat til rulning

Klar til sprængning 😉

Så er det tid til at rulle og snøre dyret. Snøringen er ikke så svær når man først har fået tag på det. De vise siger at det er ligsom at slå garn op på en strikkepind. Men mit resultat kunne nok godt være mere jævnt.

Saltlagen blandes og røres ind til alt salt og sukker er optaget. Man kan varme den op, så går det hurtigere, men så skal man bagefter vente på at den er kølet helt ned igen før kødet kan kommes i.

Sørg for at rullen er helt nedsænket i saltlagen, læg evt en tallerken henover for at presse det ned. Lad stå 48 timer.

Parat til kogning

Så er det kogetid. De  gemte stilke fra persillen, laurbærblad og lidt peberkorn lægges i gryde sammen med  den sprængte rullepølse og dækkes lige med vand.

Bring gryden i kog og lad stå og ’småputre’  i ca 1½ time (det er vist Price der har lanceret det udtryk). Derefter slukkes der for gryden. Lad rullepølsen ligge til den er lidt varmere end håndlun.

Nu i pres, læg venligst mærke til den fine teaktræspresse øverst, et resultat fra Palles hjemmesnedkeri.

Jeg var nødt til at dele rullepølsen i to, da vores rullepølsepresser ikke var lange nok

Det kan være en god ide at putte rullepølsen i en plastpose før den udsættes for pres, det holder evt. saft sammen med pølsen og svineriet bliver betydeligt mindre.

Stil herligheden køligt, gerne i køleskabet til de er kølet helt ned.

Afkølet, færdigpresset, udpakket, afsnøret og overskåret.

Så er der rullepølse, vi mangler bare sky’en og lidt karse.